Ib Geert Petersen, Frederikssund Gymnasium
1 bægerglas (250 ml) fyldes med friskt plantemateriale (f.eks. spæde vandplanter, alger eller friske tynde blade (eks. fra hyld)). Bladene overhældes med en passende mængde ethanol (ca. 100 ml), hvorpå de klippes i små stykker med en saks (man skal være lidt ihærdig, og klippe indtil materialet er nærmest en grød af plantemateriale og ethanol).
Når pigmenterne er trukket ud i alkoholen (dvs. væskefasen er stærkt grøn) filtreres bægerglassets indhold (almindeligt filtrerpapir. Processen er langsom. Evt. kan man bruge en Büchner-tragt og sug).
Den klare grønne ethanol opløsning er vor RÅKLOROFYLopløsning
2 reagensglas påfyldes råklorofylopløsning (de skal være lidt under halv-fyldte)
Indholdet fra det ene glas måles direkte i spektrofotometeret med 96% ethanol som reference.
Det andet glas tilsættes petroleumsæter (ca. samme mængde som det indeholder ethanol.)
Der tilsættes nu nogle dråber vand og glasset rystes. Vent og iagttag adskillelsen af væskefaserne. Procedure gentages, indtil man har to lag med forskellige farver. Et nedre gult lag bestående af opløste carotenoider i fortyndet ethanol og et øvre grønt lag med petroleumsæter og klorofyl a & b. Det to lag afpipetteres forsigtigt, og måles hver for sig. (Husk forskellige reference: carotenoiderne/ethanol, klorofyl/petroleumsæter)
Hvilke bølgeområder giver den største
absorption hos de forskellige pigmenter?
Sammenlign kurverne indbyrdes og hold dem op
mod de teoretisk forventede resultater.
Hvilke praktiske konsekvenser kan man drage af et sådant forsøg?
Download eksempler på målinger.