Christian Hindborg er født i Otting i Oddense/Otting sogn i Salling i 1757,
og døbt Christen Olesen.
I 1768, hvor han var 11 år, overtog hans forældre en lille fæstegård i
Hindborg by, hvilket må være årsagen til, at han har oplyst til militæret, at
hans hjemsted var Hindborg.
Sognet Hindborg er ganske lille, i 1700-tallet boede der i alt kun mellem 150
og 200 mennesker i sognet. (I 1960 var folketallet 214). Præsten i Hem bestred 3
små sogne: Hem, Hindborg og Dølby. (I Trap Danmark kan man se, at Hindborg
tidligere har heddet Høneborgh)
Man kan undre sig på, hvordan kvaderstenskirken i Hindborg overhovedet er
blevet bygget af det lille sogn. Forklaringen synes at være, at i 1100 - 1200
tallet var sognet temmelig folkerigt, men senere har den sorte død decimeret
indbyggertallet, og endeligt har man endnu senere oprettet Skive landsogn, hvis
areal blev taget fra de omliggende landsogne, heriblandt Hindborg.
1773 boede en "Sergant" i Hindborg sogn, hvilket måske kunne tydes derhen, at
hæren havde oprettet et lille hvervekontor på egnen. Måske havde man erfaret, at
de unge mænd fra Salling var gode soldater. Han kunne også være tilknyttet den
lille garnision, som var placeret i Skive.
Lige før Christians/Christens fødsel i 1757 hærgedes Salling af en alvorlig
kvægpest, hvorunder en stor del af kvæget døde. Fattigdom og nød fulgte.
Magister Jens Christians Hansen i Viborg (død i 1944) var født på en af
gårdene i Vinde ved Skive, hvor Christian Hindborgs bror, Peder Olesen, købte en
smedie i 1797 (se senere).
"Ved gaden (vejen gennem landsbyen) lå nogle huse, men ellers var det stedet,
hvor landsbyens kvæg samledes, når byhyrden skulle drive det på græs, og hvor
hver måtte hente sine dyr, når han kom hjem med dem igen. Her var også
bymændenes mødeplads, når oldermanden kaldte dem sammen med sit tudehorn.
Her i Salling var der i almindelighed loft over stuen, og ildstedet var
anbragt ved stuens endevæg mod frammerset med et røgfang over. Skorstenen var
kun ført nogle få tommer over loftet; den gik slet ikke ovenud gennem mønningen.
Røgen stod og sivede over loftet, til den kunne finde op gennem lyren.
Alt var sodet og tilrøget, men det havde i det mindste én god side. Røgen
virkede desinficerende. På loftet kunne alt holde sig. Her hang pølser og
flæskesider og tøj af alle slags. Røgen holdt alt træværket fri for orm og
husbukke.
Stuen var opholdsted for gårdens småkræ.
Trods snavset og sammenstuvningen var livet mindre farefuldt i disse huse,
end man skulle have troet. Men mod epidemier, som påførtes ved smitte udefra,
var der intet værn".
Nedenfor tegnes Christens/Christians oprindelse og livsforløb, som disse
fremstår for nærværende.
År |
Alder |
Begivenhed |
1719 |
|
- Ole Christensen fødes i Øster Dølby, Dølby sogn i Salling. I
kirkebogen er noteret: Til dåben et uægte barn kaldet? Navnet er
ikke ført ind, men det bør være Ole Christensen fordi: Det var det
eneste barn overhovedet, som blev døbt i Dølby kirke det år. "Krabbesholm"s fæsteprotokol hævder, at Ole Christensen er født i Øster Dølby i
Dølby sogn. Årstallet stemmer med hans senere opgivne alder.
- Der blev endvidere intet barn døbt ved navn Ole i Dølby sogn i
årene før og efter 1719. Navnet Ole optræder blandt fadderne.
Kirkebogen fortsætter: Født af Maren Jepsdatter som tilforn hafte
tient i Eskier, og der 27/11 1718 udførd kirkens disciplin for
sin begangne forseelse. Baade da og nu ved dåben blev udlagt til
barnefader Niels Jensen, karl i Tanderup i Thye.
- Faddere vare:
- - Christen Jensens kone af Eskier.
- - Christen Jørgensens ……
- - Karl Ole Jensen
- - Christen Jacobsen af Traadstrup.
- Det ser ud som om moder og barn senere boede sammen med Christen
Agggerhøne (Agerhøne) i Døby. I 1745 anmelder Christen Aggerhøne Ole
(Christensen) til konfirmation i Dølby Kirke. Konfirmanden er 25 år. Ole Christensen er født under "Krabbesholm" gods. Han levede
jo det meste af sin tid under stavnsbåndet, og kunne således ikke
forlade godsets område uden godsejerens tilladelse.
|
1720 |
|
- I Oddense/Otting kirkebog noteres:
- I december blev Christen Skræders barn af Frammerslev døbt ved navn Anna.
- Faddere:
- - Frue Høeg i Saastrup
- - Niels, soldat hos cap. ibid
- - Ole Lassen i Frammeslev
- - Maren og Bothil Christens
- - Lars Aalborgs datter i Frammelev
- Anna Christensdatter blev gift med Ole Christensen og er Christian Hindborgs
moder.
|
1733 |
|
Stavnsbåndet indføres. I forvejen havde de fleste
bønder mistet ejendomsretten til deres gårde. Der var dog stadig en del
selvejerbønder i landet, især i Jylland. Fæstesystemet var en ulykke på
mange måder, mest fordi bønderne derved til en vis grad mistede lysten og
initiativet til at arbejde. Men perioden er nok i virkeligheden normalt
fremstillet lidt for dyster. Hvis man graver et spadestik dybere fremstår
følgende kendsgerninger:
- Der blev arbejdet i mange timer, men ikke
særligt hårdt. Arbejdet blev afbrudt af mange spisepauser. Midt på dagen sov
man til middag en time eller to.
- Bønderne holdt mange gilder.
- Stavnbåndet varede kun i 55 år. Det blev
ophævet igen i 1788.
- Stavnsbåndet omfattede kun karle i alderen fra
14 til 36 år. Alle andre kunne frit rejse hvorhen de ville.
Stavnsbindingen blev dog efterhånden udvidet til at omfatte alle af mandkøn mellem
4 og 40 år.
- De stavnsbundne karle kunne omgå bindingen på forskellig måde
(og gjorde det i en vis udstrækning) ved: Køb af
fripas hos deres godsejer. Hvervning som professionelle soldater. Flugt
til byerne eller til Slesvig-Holstein. I sidstnævnte tilfælde udfoldede
godset som regel store anstrengelser for at få rømningsmanden fanget
og leveret tilbage, men det lykkedes som oftest karlene at klare frisag
- Nogle sønner af fæstebønder formåede selv at blive godsejere, og dermed ejere af et antal fæstegårde.
- Stavnsbåndet blev indført i et forsøg på at
fastholde karlene på godset. Det var i perioder vanskeligt at få fæstegårdene
besat, hvilket gav godsejerne store problemer. De skulle fx betale skat til
staten af alle godsets gårde, også af ødegårde.
|
1740 |
|
- Biskop Andreas Wøldike fra Viborg holder visitats i Hem kirke for sognene Hindborg, Dølby og Hem. Han noterede, at
ungdommen svarede vel. Han var tilfreds med sognepræsten Johannes Graversen
Assels. Degnen Søren Nielsen Heegaard er i sit liv ulastelig,
men er ustuderet og behøver en medhjælper.
- I Oddense/Otting sogn svarede såvel pigerne som
drengene temmelig vel. Degnen Iver Pedersen er ustuderet og behøver
hjælp til ungdommens undervisning, indtil han ved øvelse bliver "noget
mere færdig".
|
1752 |
|
- I Oddense/Otting kirkebog noteres:
- 24. October: Blev Ole Christensen (33 år) og Anna
Christensdatter (32 år), Frammerslev, troloved i Otting. (Disse er Christian
Hindborgs forældre). Forlovere vare:
- - Niels Jensen af Hindborg
- - Jens Jensen af Krarup
- Sandsynligheden taler for, at de begge var
tjenestefolk, og at det er deres respektive nuværende eller forhenværende
husbonder, som har været forlovere.
- Den 19. november noteres i Otting kirkebog:
- Blev Ole Christensen og Anna Christensdatter,
Frammelev, viet i Otting kirke af pastor Nybroe i Balling.
-
- Så vidt det kan ses, boede ægteparret i
Frammerslev og Otting indtil Ole i 1768 fæstede en mindre gård i Hindborg. Det
er ikke klarlagt hvorledes de ernærede sig inden gårdfæstet.
|
1755 |
|
- I Oddense/Otting kirkebog noteres:
- Blef Ole Christensens barn nafnlig Peder døbt i
Otting kirke.
- Jens Løvrings hustru i Otting bar barnet.
- Faddere:
- - Jens Løvring
- - Christen Hind…s hustru
- - Anders Huulgaards hustru
- - Karen Jensdatter
- Alle af Otting.
- Peder Olesen blev oplært som smed og købte på et
tidspunkt en smedie med jordtilliggende i landsbyen Vinde, i udkanten af Skive.
(Se senere).
|
1755 |
|
- I Hvidbjerg kirke døbes Søren Liigaards søn Anders.
- Dette er den Anders Sørensen Bønding, som senere
blev gift med Christian Hindborgs søster Anne. Er omtalt i skifteforretningen
efter Christians mors (Anna Christendatters) død i 1797.
|
1757 |
0 |
- I december noteres i Oddense/Otting kirkebog:
- Blev Ole Christensens søn i Otting døbt i Otting
kirke og kaldet Christen.
- ……… Nielsens hustru i Oddense bar barnet.
- Faddere:
- - …………Jepsens hustru
- - Christen Hiolters hustru
- - Jens Løvrings hustru
- Alle af Otting.
- (Kirkebogen for dette tidspunkt er noget medtaget
af fugt).
- Christen Olesen er den senere Christian
Hindborg
|
1759 |
2 |
- Parret får datteren Johanne, som døbes i Oddense
kirke. Hun får en temmelig trist skæbne, se senere.
- En kone fra Dølby bar barnet. Forbindelsen til
Øster Dølby var intakt.
|
1763 |
6 |
- Ole Christensen og Anna Christensdatter får datteren
Anne, som døbes i Oddense kirke. Forældrene angives at bo i
Oddense. Dette er Christian Hindborgs yngste søster, hos hvem moderen boede i
sine sidste år. Hun og hendes mand (Anders Sørensen Bønding) overtog i 1793 Ole Christensens fæste af den lille gård i
Hindborg. (Se senere).
|
1767 |
10 |
- I Damsholte kirke på Møn døbes pigen Caren Cathrine,
datter af gmd. Jep (Jeppe) Jensen og hustru Caren Madsdatter,
som boede på en gård i
- Frenderup.
- Jeppe Jensen tjente ved sit bryllup i 1752 hos
kammerherre og amtmand von Møsting på "Nygård", det senere "Marienborg".
- Han var døbt i 1727 i Borre kirke, som søn af
gmd. Jens Jepsen Lind i Råbymagle. Han døde i 1793, 69 år
- Caren Cathrine bliver senere gift med Christian
Hindborg.
|
1767 |
10 |
- Der indførtes en ny hærordning, ifølge hvilken der
skulle opretholdes i alt 14 hvervede infanteriregimenter. Til hvert
infanteriregiment skulle anhænges en udskreven bataillion à 500 mand, i
alt 7.000 mand. Til de nye nationalbatallioner skulle udskrives én mand til
12 års tjeneste for hver 46 tønder hartkorn. Stavnbåndet opretholdtes i fuldt
omfang. De professionelle hvervede soldater var hovedsageligt hvervede i
udlandet (Tyskland og Norge). Der blev dog også hvervet unge danske
bønderkarle. Ordningen kom aldrig til at fungere ordentligt,
fordi den blev saboteret af godsejerne, som ikke ville af med deres bedste
karle.
|
1768 |
11 |
- Ole Christensen (49 år) overtager en fæstegård under
"Krabbesholm", beliggende i Hindborg sogn. Gården er ikke stor (godt 2 tdr. hartkorn). Her var Ole og Anna faddere ved flere børns dåb,
fortrinsvis for uægte børn. Har de følt en særlig sympati, fordi Ole
selv var født uden for ægteskab?
- Gården havde hidtil været beboet af Espen Madsen.
|
1771 |
14 |
- I Hindborg kirkebog noteres:
- Hjemmedøbt et uægte barn, fød af en quinde,
nafnlig Anne Svendsdatter, som gjorde barsel til Christen Kush i Hindborg og
fik udi dåben det navn Hans. Hjemmedåben blev udi kirken konfirmeret.
Faddere:
- - Ole Christensens kone i Hindborg
- - Ole Christensen
- - Thomas Hagelmager
- - Jens Grands karls, nafnlig
Christen N.
- - Peder Ustrups kone
- - Ovennævnte Christen
Hansen Kush, boende i Hindborg.
|
1778 |
21 |
- 3. Sjællandske Infanteri Regiment stationerer en
afdeling i Skive. Regimentet forlader Skive igen 8 år senere - i
1785. Det er ingenlunde utænkeligt, at Christen har ladet sig hverve til
dette regiment.
|
1779 |
22 |
- I Hindborg kirke konfirmeres Ole Christensens datter,
Johanne, angiveligt 17 år. (hun var faktisk ca. 20 år).
- Samme år noteres i Hindborg kirkebog:
- Hjemmedøbt til Jep Instrup i Hindborg et uægte
barn, kaldet Dorthe Marie. Fød af en quinde nafnlig Dorthe Sørensdatter, som
besvangret kom fra Skive hertil for at gøre barsel. Barnet blev
senere døbt i kirken. Faddere:
- - Ole Christensens kone i Hindborg
- -Jep Instrup
- - Peder Ustrup
- - Ole Christensen og datter Johanne
- Alle af Hindborg.
- Som barnefader blev udlagt en underofficer i
Skive, hans nafn sagdes at skulle være Gutz Hærner. (Utydeligt skrevet).
|
1781 |
24 |
- I Hindborg kirkeborg noteres:
- Døbt et uægte barn, som forhen var hjemmedøbt,
med navnet Karen. Moderen er Johanne Olesdatter, Ole Christensens
datter i Hindborg. (23 år, Christian Hindborgs søster). Som
barnefader er udlagt soldat fra Hannis (enhed), navnlig (ved navn) Poul Madsen.
- Fadderne vare:
- - Ole Christensen.
- - Christen Høg.
- - Melchior Christensen.
- - Mette Andersdatter
- Alle af Hindborg.
- Ole Christensens datter (Anne) af Hindborg bar
barnet.
- Johanne blev ikke gift med soldaten, hvilket der kunne være
mange grunde til. (Han kunne ikke forlade soldatertjenesten i
utide. Måske døde han i tjenesten).
|
1782 |
25 |
- I Hindborg kirke konfirmeres Ole Christensens datter Anne, 19 år
|
1785 |
28 |
- I Skive kirkebog noteres:
- 26. august. Trolovedes i Vinde Peder Ollesen (30
år) og Anne Sørensdatter Bøning (44 år) i Peder Nørgaards huus. (Peder er
Christian Hindborgs bror).
- Trolovere:
- - Christen Rogersen Smed (Peders læremester?).
- - Niels Larsen.
- Begge her i Byend.
- Vielsen fandt sted i Skive kirke den 7. oktober.
- Kunne Anne Sørensdatter Bøning være søster til
Anders Sørensen Bønding, som senere blev gift med Peders (og
Christian Hindborgs) søster Anne?
-
- Samme år noteredes i Hem kirkebog:
- Begravet general major de Poulson fra Viborg, 72
år. Endnu et tegn på militærets tilstedeværelse på egnen.
|
1787 |
30 |
- Der afholdtes den første egentlige folketælling i
Danmark. Formålet var blandt andet at fastslå, om der var basis for at
udskrive flere danske soldater og dermed reducere antallet af dyre
udenlandske hvervede soldater. Folketællingen viste, at dette skulle være
muligt. Samtidig ville man også ophæve godsejernes hoved- og halsret over
bønderkarlene. Godsejerne tillod ikke, at deres folk indskrev sig som
hvervede. Det var faktisk forbudt at hverve soldater i landdistrikterne.
- Det danske militær havde hvervekontorer i flere
tyske byer, hvor der hvervedes unge mænd, som mødte op fra store dele af
Europa. I Danmark
hvervedes folk i byerne, fortrinsvis håndværkere. Man tegnede sig som regel
for en tjenestetid på 8 år. Lønnen og forholdene for soldaterne var dårlige, og
mange fortrød bitterligt, at de havde ladet sig hverve. Desertationer var et problem.
|
1787 |
30 |
- På gården i Hindborg bor:
- - Ole Christensen, bonde og gårdbeboer, 67 år.
- - Anne Christensen, madmoder, 69 år.
- - Johanne Olesdatter, ugift datter, 29 år.
- - Karen Poulsdatter, datterens uægte barn, 7 år.
(Efternavn efter soldaten).
|
1787 |
30 |
- På godset "Marienborg" i Damsholte sogn bor ejeren,
kammerherre og amtmand Gerhardt Peter Anton Bosc von Calmette
og hans kone Ana Elisabeth von Calmette.
Endvidere deres søn Carl Reinhardt på 6 år. Godsejerparret er henholdsvis 35 og 25 år. Staben
af direkte ansatte udgøres af ca. 40 personer.
- Cathrine Jeppesdatter, 19 år, er blandt
tjenestepigerne og arbejder i hollænderiet (herregårdsmejeriet). Hendes søster,
Kirstine Jeppesdatter, 26 år, er kokkepige.
- Von Calmette ejer også lystslottet "Liselund" på
Møns Klint, der bliver benyttet som sommerbeboelse.
-
- I et hus med lidt jord i Frenderup bor pigernes
far Jeppe Jensen, 62 år, aftægtsmand og gift for anden gang, med Kirsten Nielsdatter, 42 år.
De har 7 sammenbragte børn boende hjemme, i alderen fra 4 til 26 år.
Den ældste hjemmeboende datter,
Kirsten Lucie på 26 år er gift, men manden er i tjeneste på "Marienborg". Hun må være
identisk med den Kirsten Jeppesdatter, som også er opført i
folketællingslisten som kokkepige på "Marienborg".
|
1787 |
30 |
- I landsbyen Vinde lige vest for Skive bor:
- - Peder Olesen, 32 år, hmd.
- - Anne Sørensdatter, 46 år, hans kone.
- Begge er gift 1. gang.
- Peder er Christian Hindborgs bror.
|
1788 |
31 |
- Stavnbåndet ophæves. Det er nu ikke længere godsejerne,
men militæret, som udskriver de unge bønderkarle til
soldatertjenesten. Dette år gjorde danske og norske styrker indfald
i Sverige, fra Norge. I Danmark var man noget nervøs på svenskernes
reaktion herpå, og dette kan muligvis være forklaringen på, at man
etablerede ekstra beskyttelse af Øresundskysterne, for eksempel ved at stationere
soldater i Jydelejet.
- Møns Museum & Lokalarkiv skriver om Jydelejet:
-
- - På stedet har der været indkvarteret folk fra
Jylland.
- - Ordet leje angiver fortrinsvis stedet for et
fiskerleje.
- - Den folkelige overlevering har to forklaringer:
- Under svenskekrigen 1658 skulle et kompagni
jyske soldater have haft lejr i den smukke dal ved Møns Klint.
- Jyske fiskere i havsnød skal have søgt ly og
leje i dalen, der et af de få steder på Klinten, hvor man kan komme op på
land. Årstal er ikke nævnt.
- Det er slægtstraditionen, som hævder, at
Christian Hindborg var soldat i Jydelejet. Overleveringen skal måske revideres.
|
1789 |
32 |
- Der indføres atter en ny hærordning, hvis hovedformål igen var
at reducere forsvarsudgifterne. Halvdelen af hæren
skulle nu bestå af hvervede professionelle soldater, og halvdelen skulle være
udskrevne værnepligtige, som blev opstillet ved siden af de hvervede.
|
1789 |
36 |
- Christen Olesen er nu hvervet soldat, udstationeret i
Jydelejet på Møns Klint. Officererne og regimentsskriveren har
ændret hans døbenavn til Christian Hindborg. Christen lød måske for
bondsk. Kongen hed ved denne tid Christian VII. Det var endvidere
almindeligt at give soldaterne efternavne efter det sted de kom fra. Han brugte
dette navn resten af sit liv. Det ser ud, som han på én ellen anden måde
har omgået bestemmelsen om, at bønderkarle ikke måtte lade sig hverve
før 1789.
|
1790 |
33 |
- I Hindborg kirkebog noteres: Den 26. april begravet
Johanne, Ole Christensens datter i Hindborg, 31 år
- Måske var de gamle folkeviser ikke så langt fra
virkeligheden, når de fortalte om unge kvinder, som gik i deres grav fordi de
ikke kunne få deres hjertenskær.
|
1792 |
35 |
- Christian Hindborg er nu sluppet ud af
militærtjenesten, og har fået ansættelse på godset "Marienborg" på Møn, først
som tjener og senere som jæger (herregårdsskytte).
- Hans nærmeste overordnede er skovfoged Ole Nielsen,
som er blevet gift med kokkepigen Kirsten Jeppesdatter. Christian bliver et par
år senere svoger til Ole Nielsen.
- "Marienborg" ejedes af la Calmette, om hvem en 88 årig mønbo i 1930 skrev følgende:
- "Der skete et stort jordskælv i Spanien (Portugal!)
hvor en stor by sank som hed Lissabon. Og der var et herskab som slap derfra.
Herskabet var kommet til vogns, en stor wienervogn, og der var en amme med en
lille dreng i sit forklæde, og herren sagde til kusken, at han skulle køre så
stærkt han kunne. Men fruen sprang af og kom ikke med. Jorden revnede, så damp
og vand kom frem, og de store hjul dårligt kunne komme over, men de slap og kom
til Frankrig. Hunde og katte havde forladt byen 3 dage før, og kreaturerne
brølede og rev sig lød fra deres stalde. Denne herre hed kammerherre Calmette og
kom til Marienborg på Møn."
- Jordskælvet og flodbølgen ved Lissabon fandt sted i
1755.
- Den under 1787 omtalte ejer af "Marienborg" synes at
være en søn af den Calmette, som kom fra Portugal. Hans Ole Petersen ved Møns Museum i Stege skriver i
1995:
- "En ofte gentaget påstand i Hindborg slægten, er at
Christian Hindborg skulle være gift med Calmetternes guvernante, som reddede
Calmettes børn ud af Lissabon jordskælvet i 1755. Jeg har ikke fundet belæg for,
at dette skulle være sandt".
|
1793 |
36 |
- I
Hindborg kirke vies ungkarl Anders Sørensen fra Bønding (38 år) og pige Anne
Olesdatter i Hindborg (30 år). Bryllupsfesten holdes i hendes faders, Ole
Christensens, hus i Hindborg.
- Forlovere:
- - Jacob Sørensen fra Bønding. (Bror til brudgommen).
- - Peder Olesen i Vinde. (Bror til bruden).
- Bønding er navnet på en ældgammel gård i Salling.
Filmatiseringen af Jeppe Aakjærs "Livet på Hegnsgaard" foregik på gården. På et tidspunkt var gården delt i to fæstegårde.
- Samtidigt overtager Anders og Anne Ole Christensens
fæstegård i Hindborg. Det er faktisk aftalt i fæstekontrakten, at de to skal
giftes i forbindelse med overtagelsen af fæstet. Anders har fået (købt) frihedspas fra godset Bustrup i 1783.
- Anders og Anne skal yde aftægt til Ole Christensen
og Anne Christensdatter. Ole afstår frivilligt gården "formedelst alderdom og
skrøbelighed".
- De to gamle skal gives "sømmelig jordefærd efter
stand og evne", alt efter den aftale, som er indgået imellem dem og de nye
fæstere.
- Anders Sørensen Bønding skal hvert år hente et læs
tørv på Alheden til opvarmning af Hem præstegård.
- Krabbesholm har nu fået borgerlig ejer, Hans
Rasmussen.
|
1794 |
37 |
- Christian Hindborgs far, Ole Christensen, dør 75 år og bliver begravet på Hindborg kirkegård. Der holdes ikke
skifteforretning. Præsten noterer fejlagtigt i kirkebogen at han er 68
år
|
1795 |
38 |
- I Damsholte kirke vies ungkarl Christian Olsen Hindborg
(38 år) og pigen Karen Cathrine Jeppesdatter (28 år), begge fra
"Marienborg".
- Forlovere var: S. M. Berg på "Marienborg" og Ole
Nielsen, skovfoged på "Marienborg".
- (Har Christian modtaget en arvepart efter
faderens død året før?)
|
1796 |
39 |
- I Damsholte kirkebog noteres:
- Den 1. maj blev dåben confirmeret på jæger på
Marienborg Christian Olsen Hinberg og hustru Karen Cathrine Jeppes Datter
(hos skovfoged Ole Nielsen ved Rytzebek) deres datter datter fød 9.de Martii,
som var hjemmefødt af jordemoderen og kaldet Ane Marie, båren af Madame Birch på Hollændergården, hos hende gik gartnerens
datter Dorthe Bræmer ved Marienborg. Faddere: de Herr forvalter Sveistrup
og Møller ibid. Skovrider Hausner, Niels Jørgensen på Rytzebek, Jens Jepsen
tienende Sven Lange i Frenderup.
|
1797 |
40 |
- Christian Hindborgs mor, Anna Christensdatter, dør 78
år og bliver
begravet på kirkegården i Hindborg.
- Administrationen på "Krabbesholm" afholder
skifteforretning. I protokollen noteres blandt andet:
- Sønnerne Peder Olesen, boende i Vinde, og
Christen Olesen Hindborg, boende på Møen, er enige om, at moderens
efterladte ejendele skal tilfalde søsteren Anne og hendes mand Anders Sørensen
Bønding i Hindborg, som har huset moderen på hendes gamle dage. Disse skal
til gengæld sørge for moderens begravelse.
- Der har tydeligvis været kommunikation mellem Møn
og familien i Hindborg. (Brev pr. dagvogn m.v. til den nærmeste
kro eller købmandshandel?)
- Det er noteret i skifteprotokollen, at Peder er
den ældste af sønnerne. Skifteprotokollen er skrevet af Ebbe Broegaard, 42
år, boende med sin kone Kirstine Sudermark i Nørre Gaden 31 i Skive. I
folketællingen 1787 er noteret om ham: "Lever af at skrive for Folk og maler
lidet".
- I Hindborg kirke konfirmeres Karen Poulsdatter, 16
år, datter af afgangne Johanne Olesdatter.
- Peder Olesen køber smedie med jordstykke i Vinde.
- Ovennævnte magister Hansen i Viborg skriver:
- "Jorden mellem Kragmark og Heden (i udkanten af
Vinde) var af temmelig dårlig, eller i hvert fald af middelmådig beskaffenhed.
Herude på disse lodder rejste der sig efterhånden 3-4 småsteder. Blandt andre
flyttede bysmeden Peder Olesen herud og byggede sig et hus på den sydligste af
disse små parceller, og her lå da Vinde smedie til omkring 1870. Tidligere lå
smedien i Østerbyen.
- Peder Olesen var en rigtig bysmed. Han oppebar
smedekorn af hele byen, ligesom degnen oppebar degnekorn - det var altså et
lille embede, der opretholdtes, i hvert fald til 1830. Til gengæld for
smedekornet skulle han vedligeholde landsbyens almindelige jernredskaber. Medens
han for Skivehus skulle smede "for billig betaling". Jern og kul skulle beboerne
vist selv levere. For kullenes vedkommende var der vist kun sjældent tale om
engelske smedekul; de kendtes næppe. Man købte trækul fra skovegnene, eller,
hvad der var hyppigere, man lavede selv tørvekul.
- Peder Olesens lille smedested udvidedes
efterhånden. Selv tilkøbte han et par smålodder, så han fik ½ tønde hartkorn.
Hans Efterfølger, Jakob Rogersen (fra 1830) købte endnu mere".
|
Ukendt |
|
- Christian Hindborg ansættes som skovfoged på
"Liselund".
- I en turistbrochure fra 1963 (Møn) er noteret: "Liselund har endda næppe været et sommerhus i den
forstand, at ejeren boede der i uger eller måneder, han har sikkert været godt
tilfreds med at blive på sin hovedgård Marienborg, der i luftlinie
ligger 21 km fra Liselund, og hvor han til sin opvartning for sig, sin kone
og sin eneste søn foruden sin ældgamle amme havde en fransk hovmester, en
hushovmester, en sekretær, en jæger og en rideknægt, to tjenere og en kok, to
kokkepiger, to stuepiger og to kammerjomfruer".
- (De brave mønboer synes at være noget forfaldne
til at brodere på kendsgerningerne. Når man ser hvor stort et arbejde, der er
gjort ud at gøre "Liselund" til et en særdeles attraktiv og rummelig
sommerresidens, forekommer det meget nærliggende at antage, at det meste af
husholdningen og administrationen er blevet flyttet ud til "Liselund" i
sommertiden).
|
1799 |
42 |
- Christian Hindborgs søn Anton Carl døbes i Magleby kirke.
Christian
Hindborg indføres kirkebogen som Kristiern Skovfoged ved "Liselund".
|
1801 |
44 |
- På "Lisselund", Magleby sogn, Mønbo herred, Præstø amt,
bor:
- - Christian Hinborg, opsynsmand ved "Liselund"s
bygninger. Alder opgivet som 46 år.
- - Karen Jeppesdatter, hans kone, 36 år.
- - Ane Christiansdatter, barn, 5 år.
- - Anton Christiansen, barn, 2 år.
- - Sophie Hansdatter, tjenestepige, 13 år.
- - Lars Pedersen, tjenestekarl, 28 år.
- Anton Carl dør som lille, men hans død er ikke
indført i kirkebogen for Magleby sogn
- Christian er således nu avanceret til opsynsmand.
-
- I et hus med jord ved Marienborg, tilhørende
"Marienborg" gods, bor:
- - Ole Nielsen, 35 år og skovfoged.
- - Kirsten Jeppesdatter, 32 år, hans kone
- - To børn på 4 og 14 år.
-
- I en smedie med tilhørende jord i Vinde ved Skive
bor
- - Peder Olesen, selvejerhusmand med jord og smed, 47 år. (Christian Hindborgs bror)
- - Ane Sørensdatter, hans kone, 60 år.
- Begge i første ægteskab.
- - Thomas Nielsen, 25 år og ugift. Tjenestekarl og
landsoldat.
- - Sophie Marie Sørensdatter, 13 år, plejebarn.
- Ifølge en lokal overlevering var Peder Olesen
"noget af en tusindkunstner, som kunne lave mange ting".
-
- I en lille gård i Hindborg bor:
- - Anders Sørensen Bønding, 46 år, bonde og
gårdbeboer.
- - Anne Olesdatter, 39 år, hans kone.
- - Karen Andersdatter, 20 år og ugift, hendes
søsterdatter. (Dette er Johanne`s uægte barn, som nu er blevet givet
efternavn efter Anders Sørensen Bønding, som formentlig er blevet hendes
plejefar).
-
- Om Karen Andersdatters videre skæbne er at
berette:
- Hun henlevede tilsyneladende et stille tilværelse
hos sin moster Anne og hendes mand Anders i Hindborg indtil året 1823, hvor der
skete en stor omvæltning i hendes liv.
- - I februar døde Anders Sørensen Bønding, 64 år
- - I juli døde Anna Olesdatter, 60 år
(Christian Hindborgs søster).
- - I Oktober blev Karen Andersdatter (42½ år) i Hindborg kirke gift med ungkarl Anders Larsen (27½ år), som
gik hjemme hos sin far, Lars Grove i Hindborg.
Forlovere var: Niels Thorsen, gmd. i Hindborg, og Jeppe Larsen, gmd. i Hem.
- I kirkebogens tilgangsliste er noteret: "Anders
Larsen Grove, 27½ år, er tilflyttet (til Hindborg sogn) fra Hem: Blev gaardmand entl. Anders Bøndings gaard i Hindborg".
- Da Anders Sørensen Bønding og Anne Olesdatter var
barnløse, er det sandsynligt, at Karen har arvet efter dem.
Sallingboer har til alle tider haft sans for livets kontante værdier. Magister Hansen
hævder, at når en enke eller en datter sad inde med retten til en gård,
var der snese af bejlere. Det hører dog med i billedet, at de første par
årtier af 1800 tallet var en meget svær tid for Danmark, med tabet af flåden,
tabet af Norge og statsbankerot. Priserne på landbrugsprodukter faldt
katastrofalt. Folk synes at have klamret sig til den tilværelse
de nu engang havde, og har haft nok at gøre med blot at overleve.
- Karen og Anders fik ingen børn, hvilket Peder Olesen i
Vinde heller ikke fik, så dermed uddøde hele Christian Hindborgs
nærmeste slægt i Salling.
|
1804 |
47 |
- I Magleby kirkebog er noteret:
- Søndag den 11. Juli lod Christian Hinberg på
Liselund conf. Sin hjem. Anton født den 28. Juni. Susc.
Madame Pfaff, test. Madame Berg, Hr. Pfaff, Hr. Tvede,
alle fra Liselund, Liutenant Staal i Maglebye, og Studiosus (Ppur) på Ålebæks Gaard.
- Anthon kaldte sig senere for Anton Charles.
|
1808 |
51 |
- I Magleby kirke døbes pigen Lise, datter af Christian
Hindborg og hustru Cathrine på "Liselund". Ole Nielsens hustru bærer
barnet over dåben.
|
1819 |
62 |
- Anton Charles Hindborg, søn af opsynsmand ved
"Liselund" Christian Hindborg og hustru Karen Cathrine Jeppesdatter,
bliver konfirmeret i Magleby kirke. Anmærkninger i kirkebogen: Kundskab God.
Opførsel Skikkelig.
|
1820 |
63 |
- Christian Hindborgs datter, pige Ane Marie Christensdatter, 23
år, bliver i Magleby kirke viet til
tjenestekarl Jens Larsen på "Liselund", 28 år.
- Forlovere er: Christian Hindborg af "Liselund" og
gmd. Hans Larsen i Sømarke.
- Ane Marie levede ved "Liselund" hele sit liv. Det
samme gjorde hendes datter, Lise Kirstine Jensdatter. Sidstnævnte er
Edvard Jensens farmor.
|
1830 |
72 |
- Peder Olesen sælger smedien i Vinde til smed Rogersen.
|
1832 |
74 |
I Skive kirkebog noteres: Død den 2. april, begavet 8.
april, Peder Olesen, smed i Vinde, 76 år |
1833 |
75 |
- Christian Hindborg dør den 18. august. I kirkebogen
indføres han som forhen kammertjener hos afdøde de la Calmette på
Liselund. Præsten noterer fejlagtigt i
kirkebogen, at han var 79 år.
- Slægtslegenden beretter: En søndag, da herskabet
(de la Calmettes) kom fra kirke, var bordet udækket og
man søgte derfor efter Christian Hindborg. Han blev fundet siddende død under et bøgetræ
oven for slottet. - mod sydøst. Træet står der endnu, og man kan skelne
et kors og bogstaver i barken - navn og dødsdag.
- Et langt og begivenhedsrigt liv var hermed afsluttet: Bondekarl,
professionel soldat, herregårdsskytte,
skovfoged, opsynsmand for "Liselund" lystslot, kammertjener for la Calmette
familien.
- Der kan ikke være tvivl om, at Christen/Christian
var et meget respekteret og vellidt menneske. Det er tydeligt, at han og Karen
Cathrine havde et nært og venskabeligt forhold til la Calmette familien. Bemærk,
at de brugte la Calmette familiens navne til deres egne børn.
- Samme år, om sommeren (1833), foretog 3 unge
københavnske studenter en rejse til Møn. En af dem, Bjerring, skrev en
rejseberetning, hvori der fortælles, i uddrag:
- "Efter middagen ( på "Doktorgaarden") beredte vi
os til at tage til Liselund på Lille Klint. Fru kammerherreinde Calmette havde
inviteret familien til bal og bedet at medtage alt dandsedygtigt personale".
- På Liselund miniatur-slot residerede den da
45-årige kammerherreinde Calmette, født Mackeprang. Hun var datter af den gamle
landsbyphysicus på Møn, ejer af Frenderupgaard, dr. med. Marcus Mackeprang - og
halvsøster til "den gamle doctor" på Marienlyst og til den afdøde sognepræst i
Damsholte. Gift med den unge ejer af Marienborg var hun i en årrække den
strålende værtinde både der og på Liselund. I 1820 var hun blevet enke, og i 57
år boede hun derefter alene på det lille Liselund slot sammen med en
selskabsdame.
- Nu bød hun til fest, og vi lader Bjerring
fortælle videre:
- "Kl. 3 eftermiddag satte vi os på vognen; doctoren som kusk med sin datter på forreste sæde, fruen og jomfru Sparre på
midterste, løjtnanten og min ringe person på bageste.
- Liselund er det yndigste opholdsted, man kunne
ønske". (Her følger en lang beskrivelse af stedets herligheder). Derefter
beskrives aftenens bal:
- "Efter at lysekronerne og lampetterne vare
tændte, svandt udsigten gennem glasdørene; derimod bemærkede vi ude i mørket en
del flade næser på ruderne af bønderfolkene, der nysgerrigt havde samlet sig for
at betragte de dansende.
- Vore musikanter var to bønderdrenge fra Stege;
pudserlig var costume og spil; den ene slog hele natten utrætteligt takten med
foden og spillede ofte en anden. …… Harald M. og jeg hjalp derfor til på
fortepianoet."
- Beskrivelsen fortsætter med at studenterne tog
afsked kl. 3 om natten og blev kørt til Peder La´fogeds gård, hvor de skulle
overnatte. Dagen efter var de igen på Liselund. Der er ingen tvivl om, at de tre
studenter har været dagens mænd i skysovs.
- Christian Hindborg er ikke omtalt i beretningen.
|
1834 |
|
- I et hus ved "Liselund" bor:
- - Cathrine Jeppesdatter, 69 år og enke. Lever af
pension.
- - Lise Christensdatter, 26 år, ugift datter.
- - Anton Carl Christiansen, 30 år, ugift søn.
|
1835 |
|
- Christian Hindborgs søn, ungkarl Anton Charles Hindborg af "Liselund", 31 år,
bliver i Magleby kirke viet til pigen Ane Kirstine Pedersdatter af "Liselund",
23½ år. Forlovere er: Husmand Jens Larsen af (ulæseligt) og Peder Larsen af
Sømarke.
- Samme år får
parret en søn, som døbes Christian Hindborg. Denne dør 10 dage. Samtidigt dør Ane Kirstine.
- Samme
år vies datteren Lise Christiansdatter i Magleby kirke til tømrer Knud
Christiansen fra Sømarke.
- Parret får kun èt
barn, en datter.
|
1837 |
|
- I Magleby kirke vies enkemand Anton Charles Hindborg,
33 år, til pigen Margrethe Andersdatter af Magleby, 29 år.
- Margrethe Andersdatter dør i barselsseng i 1838,
med en dødfødt datter.
|
1843 |
|
- Christian Hindborgs datter, Ane Marie, dør og
efterlader sig 7 børn. Disse er alle ude at tjene med undtagelse af den
yngste, Peder på 11 år, som bor hos faderen, Jens Larsen. Ingen
af disse børn anvender efternavnet Hindborg. Edvard Jensen er efterkommer af
datteren Lise Christiansdatter.
|
1844 |
|
- Enkemand (og havemand på "Liselund")
Jens Larsen (som nu kalder sig Hindborg) vies i Magleby kirke til pigen Kirstine Larsdatter, som tjener på
"Busene Steensgaard".
- Parret får 4 børn, som bruger efternavnet Hindborg,
uagtet at de ikke er beslægtede med Christian Hindborg. Det er formentlig disse
børn og deres efterslægt, som slægtslegenden omtaler som "de falske
Hindborgere".
|
1845 |
|
- I et hus i Sømarke By, Magleby sogn, bor:
- - Cathrine Jeppesdatter, 80 år, enke. Lever af
pension efter kammerherre Calmette.
- - Anton Carl Hindborg, 40 år, enkemand. Inds
og daglejer.
- - Knud Kristensen, 36 år, tømmermand.
- - Lise Christiansdatter, 37 år, hans kone.
- - Maria Emmarentzie Charlotte Cathrine Knudsen. 2
år, deres datter.
|
1847 |
|
- I Magleby kirke vies enkemand Anton Charles Hinborg.
42 3/4 år, til huse hos snedker Knud Kristensen i "Liselund", og
pigen Karen Kirstine Ottesdatter. 25 år, til huse hos Mads Ottesen i Sømarke.
- Dette er Anton Charles` 3. ægteskab.
- Samme år får parret en søn, som døbes Christian Hindborg.
- Et par senere fødte piger får efternavnet Hindborg.
- Parret får i alt 9 børn.
-
- Samme år dør Karen Cathrine Jeppesdatter, 81 3/4
år, enke efter opsynsmand Christian Hindborg i "Liselund".
|
1850 |
|
- I et hus i Sømarke By bor
- - Anton Charles Hindborg, 46 år, daglejer
- -
Karen Ottesdatter, 28 år, hans kone.
- - Christian Hindborg, 3 år, deres
søn
- - Karen
Cathrine Marie Hindborg, 1 år, deres datter.
|
1877 |
|
- I Magleby kirkebog noteres: Anton
Charles Hindborg, inds, fik fattighjælp, 72 år, findes død på
marken, rimeligvis af svaghed.
|
1891 |
|
- Anton Charles Hindborgs søn, Christian Hindborg, dør som ugift fattiglem, 44 år
|
Det gik således ikke mandslinien alt for godt. Der var mere held ved
Christian Hindborgs døtres efterslægter. Der henvises til udredning af Hindborg
slægten, udgivet af Hans Ole Petersen ved Møns Museum i 1995. I denne udredning
er udført en omfattende kortlægning af Christian Hindborgs efterslægt, helt op
til vor tid. [Hans Ole Petersens slægtsbog er en af kilderne til denne
hjemmeside, Carl Hemmingsen]