Guldbrylluppet i Ålebæk


Ane Marie Hindborg og Anders Ludvig Jensens guldbryllup den 7. maj 1923

Billedet er stort, derfor er det her opdelt i 3 dele i 1: venstre del, 2 midterste del og 3 højre del. Til venstre står bekendte og naboer. I midten den nære familie og til højre den øvrige familie. Børn er markeret med rødt, børnebørn med blåt og et enkelt oldebarn med grønt. Der mangler navne på enkelte personer og der er måske også enkelte fejl.

1: Venstre delbillede

2: midterste delbillede. Guldbrudeparret: Ane Marie Hindborg og Anders Ludvig Jensen, ses midt i billedet.

3 højre delbillede

Navneliste

  1. Margrethe, nabo
  2. Hanne Sypige
  3. Jørgen Rasmussen, nabo
  4. Brudgom: Valdemar Jensen, søn af 42 (gift 3 dage før guldbryllup)
  5. Kirstine Madsen, gift med ornemanden
  6. Laurits Madsen
  7. Brud: Anna Augusta Jensen
  8. Fru Hansen, nabo
  9. Laurits Hansen, nabo
  10. ?
  11. Maren Stine Rasmussen
  12. ?
  13. Anders Christian Jensen
  14. Emma Johanne Nielsen, datter af 2: Katrine
  15. Ellen Jensigne, gift med Anders Christian Jensen
  16. Else Margrethe Jensen, Stensby med Karen på armen
  17. Karl Hansen, gift med: Johanne
  18. Jens Anton Jensen
  19. Antoinette Johanne Emerentse Jensen, kaldet »Nette«
  20. Johanne Marie Jensen
  21. Annette gift med Jens Anton Jensen
  22. Karen Kirstine Jensen, gift med William
  23. Hans Christian Nielsen, gift med: (24)
  24. Moster Bodil Katrine Jensen
  25. William Nielsen, gift med Karen Kirstine Jensen
  26. Ingeborg Marie Nielsen, datter af 2: Katrine og Hans Nielsen
  27. Axel Jensen, gift med Ingeborg
  28. Karen Kirstine Nielsen, datter af 2: Katrine
  29. Anna Helene Nielsen, gift Madsen, datter af 2: Katrine
  30. Karl Christian Hansen, gift med Antoinette
  31. Ella gift med Peter Alfred Petersen, steddatter af 4: Kirstine og Williams datter.
  32. »Tulle« Katrine Elisabeth Hindborg Pedersen, Vedskølle
  33. Peter Nielsen, søn af 4: Kirstine
  34. ?
  35. Anna Marie Nielsen, datter af 4: Kirstine
  36. Peter Albrekt Pedersen, gift med Ella Margrethe Nielsen
  37. Anna Kirstine Hemmingsen, fra Vedskølle
  38. Ane Kirstine Jensen, gift med 42, Stege Mark
  39. Karl Ejvind Nielsen, søn af 2: Katrine
  40. Jens Vilhelm Jensen, søn af Christian Jensen, bror til guldbrudegommen, Stege mark
  41. Laurits Ernst Pedersen, fra Vedskølle
  42. Herman Hindborg Pedersen, fra Vedskølle
  43. Karla Andersen, Stege Mark, søster til brudgommen, gift med 46
  44. Emil Andersen, gift med Karla, Stege Mark
  45. Verner Breitenstein Jensen, søn af 3: Jens Anton
  46. Olav Hindborg Jensen, søn af 5: Else
  47. Herman Jensen, søn af Ingeborg
  48. Poul Hindborg Jensen, søn af 5: Else
  49. Poul Gunner Hansen, søn af 6 Antoinette
  50. Guldbruden, Ane Marie Hindborg
  51. Anders Henry Hansen, søn af 6 Antoinette
  52. Edith Marie Hindborg, datter af 8: Johanne
  53. Bengta Hindborg Jensen, datter af 5: Else
  54. Guldgommen, Anders Ludvig Jensen
  55. Harriet Magdalene Jensen, datter af 7: Christian
  56. »Tulle« Marie Hindborg Jensen, datter af 5: Else
  57. Børge Breitenstein Jensen, søn af 3: Jens Anton
  58. Erna Marie Jensen, datter af 7: Christian
  59. Magna Nielsen, datter af 4: Kirstine
  60. Hermann Stege Mark
  61. Ingrid Andersen, datter Karla, Stege Mark

Der kan stadigvæk ske rettelser, og Stege Mark ?


Guldbryllup,

I Dag, Mandag, er der stor Fest ude i Ålebæk, idet, Hmd. Anders Ludvig Jensen og Hustru, fejrer deres Guldbryllup. Det er et elskværdigt og prægtigt gammelt Ægtepar, som bar en lang Arbejdsdag at se tilbage paa.

Anders Villum, det navn hvorved man bedst kender Kuldbrudgommen, er født i Hovedskov i 1847. Hans Fader, jens Villumsen, ejede et Parcelliststed, men ingen af Børnene kunde overtage Barndomshjemmet, og Anders Villum drog da østpaa og tog Plads. Guldbruden, Marie, er født i Sømark 1852 og er af Hindborg-Slægten, som i Slutningen af 18. Aarhundrede kom til Sømark sammen med den første Calmette. I Maj 1873 stod deres Bryllup. Deres første Sted var et lille Husmandssted ude imellem Ålebæk Udflyttere med kun et Par Td. Land til, saa Anders maatte daglig gaa paa Arbejde til den beskedne Løn af 50 Øre, og det maatte Kone og Børn leve af. Nogle faa Aar efter fik de Stedet i Ålebæk, hvor de fremdeles bor og nu har haft deres Hjem i 46 Aar. Anders Jensen har i en lang Aarrække arbejdet paa Ålebækgaard, først hos Forpagter Grum, hvor han arbejdede i 7 Aar til 4 Kr. om Ugen og derefter hos Forpagter Hvenegaard i 3 ar. Derefter his Otto Boserup, hvor han var Kusk i 10 Aar og til sidst hos den sidste Boserup i 5 Aar. Paalidelig til det yderste og det mest mulige Arbejde for andre har altid særpræget Anders Villum.

I 5 ar var han fast Arbejder hos Gdr. Anders Hansen, Ålebæk, og i de sidste 9 Aar har han passet Vejene i Ålebæk Distrik til Punkt og Prikke. Heldigvis er Daglønnen i de senere Aar blevet noget bedre, men det kunde ogsaa nok tiltrænges. Af Børn har der været en Flok paa 10, hvoraf de 7 ennu er levende og har det godt. Man forstaar da, det har ikke altid været let at være Husmoder, men Marie har udfyldt sin Plads i sti Hjem, og, som hun selv siger: »Det har været strængt, og vi har stridt som kun faa aner det for Udkommet, men nu kan vi da saa glæde os over vore Børn«. De to Gamle har i den senere Tid begge været svagelige og sengeliggende, men har da kunnet glæde sig ved flinke og elskværdige Naboer, som har givet en Haandsrækning. Venner og Bekendte havde ønsket at samles med det gamle værdige Guldbrudepar til en Fest i Forsamlingshuset men de har frabedt sig det.

Vi ville gærne have bragt Guldbrudeparrets Billeder til Højtidsdagen, men desværre har vor Clichefabrikant narret nos, saa de ikke er kommen til Dagen. Møns Folkeblad, som i al sin Tid har været deres daglige Gæst bringer herved Guldbrudeparret en hjærtelig Lykønskning.


Guldbryllupsdagen blev en stor Højtidsdag for de to gamle Mennesker. Der var bygget Æresport foran deres Gadedør til Morges, og i Løbet af Dagen har der været stort Besøg. Gratulanter og Deputationer. Fra Beboerne i Ålebæk fik de en Gave bestaaende af 2 Kurvestole og 40 Kr. i Kontanter, fra Børn og Børnebørn en Chaselongue, og fra Sognets øvrige Beboere en Pengegave paa 300 Kr. Hvad der maaske mest af alt har rørt det gamle Guldbrudepar og fremkaldt Minder om de gamle Dage fra Ålebækgaard var, at 3 Sønner og Døtre samt en Dattersøn og gamle Forpagter Grum var rejst herned fra København for at hilse paa Guldbrudeparret samt overbringe dem et Billede fra den gamle Ålebækgaard med samt Hele Familien Grum. Den ene af Grums Døtre, som var med hernede, var Fru Blædel, der godt 25 Aar tilbage boede paa »Stengaarden«.

Billedet fra Ålebækgård. Røgteren, ham med tyren, er Anders Ludvig Jensen


Tak til Jens Hindborg Hemmingsen for lån af det flotte guldbryllupsbillede, Nancy Hansen og hendes mor Margit, som kunne huske alle navnene. Margit blev først født i 1924, som hun er ikke med på billedet. Og tak til Hans Hindborg Sørensen for billedet fra Ålebækgård

Tilbage