En Retssag fra 1772, kilde: »En slægt fra Stensby«
En retssag i 1772 fortæller lidt om at Michel ikke havde det godt sammen med sin kone Stine [Anne Christine Mortensdatter]. Personerne i sagen er Jørgen Rasmussen, nu trolovet med Stine, hendes moder Lene Snedker og Stines broder Mathias Snedker og to vidner Hans Andersen og Peder Smed, samt Giert Michelsen, Michel Traves søn. Arsagen var »umenneskelig behandling med blodige slag og anden voldsmedfart«, udført af Mathias Snedker mod Jørgen Rasmussen.
Giert bliver spurgt om han ved »at hans gamle afdøde fader Michel Giertsen, ofte er ilde medhandlet af omtalte personer [Lene Snedker og datteren Stine] især af den som han havde til ægte?«, Giert svarer: »Han har ikke set det, men har vel hørt det af andre, saasom Hans Skovløber og Peder Smed i Langebeck og han har selv hørt de var grove imod hans fader i ord«. Peder Smed forklarede: »at den afdøde Michel Trave har beklaget sig over sin Hustru som tillige med hendes Moder Helene Snedker var haarde imod ham«. Hans Andersen forklarede: »at han engang kom ind i Michel Traves hus og da saa han, at Michel Traves hustru tilligemed hendes Moder [Lene] Helene Snedker stod hver ved sin side af den gamle Mand og tragte hannem i Haaret, men saa snart de kom ind, tog de hænderne til sig, hvorpaa den gamle Mand beklagede sig sigende, der skal i se hvorledes de handler med mig gamle mand«.
Michel som gårdfæster, kilde: »En slægt fra Stensby«
Michels ½-gård blev efterhånden større, i 1768 var der 30 fag [ca. 222 m2]
Antallet af ½- og 1/1-gårde ændrede sig ikke meget i 1600 og 1700 tallet i Langebeck. Fra 1644 til 1774 varierer antallet fra 9 til 12 gårde. Ud af 9 optællinger var der 5 med 11 gårde. Husmænd var på 8-9 stk.
På krongodserne var fæsterne delvis fri for arbejdspligt. De betalte en hus- og hoveriafgift, det gav bonden mere tid til at arbejde for sig selv i hasselskoven, »båndkæppeskoven« også kaldet. Langebeck lå dengang i skoven. Rytterbonden havde i den en god biindtægt, han havde forstået at udnytte underskoven med at plante hasselbuske og ved skånsom hugst, pleje og omhu, forstod at frembringe de såkaldte båndkæppe eller båndstager. Af disse fremstilledes bl.a. hammerskafter og tøndebånd. Hasselkæppe var uundværlige til husbygning - tækkekæppe og vender. Hassel gik i den periode Michel levede i under navnet Hæssel - udtalt på den sydsjællandske dialekt med langt æ som hæsel. Samtidig forstod bonden at pode frugttræer og dyrke humle. Den gode jordbund og gunstige beliggenhed fik frugterne til at modnes i skoven så det indbragte bonden gode ekstra indtægter. Til eget forbrug blev æblerne tørret og der blev også lavet most. Masser af båndkæppe, æbler og pærer blev sejlet eller kørt i hestevogn til København. Michel har været en af disse flittige rytterbønder, det fremgår af den hædersbevisning der blev ham tildelt af kongen.
Artiklen herom fortjener at blive bragt i sin fulde ordlyd.
MIKKEL GERTSEN TRAVE. GAARDFÆSTER I LANGEBÆK (PRÆSTØ AMT)
Det maa glæde Enhver, naar man i Bondens forfærdelige Trælledage i Begyndelsen og Midten af forrige Aarhundrede træffer hist og her en Bonde, der havde Sjælstyrke nok til at vende sit Blik bort fra sine Standsfællers glædeløse Liv og med Alvor og Iver arbejde hen paa, at han og hans Nærmestes jordiske Tilværelse maatte blive saa lykkelig, som det under de forhaandenværende Livsvilkaar vel var muligt. Blandt saadanne Bønder, hvis Livsfærd i hine Tider endnu kjendes gjennem enkelte Træk, maa Gaardfæster Mikkel Gertsen med tilnavn »Trave« i Langebæk med fuld føje nævnes. I et af Datidens Blade (1772) er der sat denne Mand et smukt Eftermæle, som foreløbigt meddeles her, indtil det maaske lykkes os engang senere at kunne meddele noget Fuldstændigere om ham. Et halvt Aar efter hans dødelige Afgang blev der nemlig aflagt følgende Vidnesbyrd om ham:
Som noget mærkværdigt for sidst afvigt Aar anmældes dette: at der paa Hans kongelige Majestæts Gods, Vordingborg Amt, Baarse Herred, Kallehave Sogn, i Langebæk By, er sidste 12. Oktober bortdød Gaardfæsteren Mikkel Gertsen Trave i sin Alders 76. Aar. Samme Mand har været Fæster af sin Gaard i 54 Aar, været i Ægtestand i 53 Aar og i denne bleven Fader til 25 Børn, hvoraf, foruden en stor Mængde Børnebørn, 12 Børn overleve deres Fader. Den Afdøde er saaledes bleven en vel fortjent halvhundredaarig Fæster paa Kongens Gods og en ærværdig Jubelfader for sit Hus og efterladt vidt udbredte Slægt. Den Flid og Stræbsomhed, som denne Mand har anvendt til sit Steds Forbedring kan ikke noksom berømmes for i sin Grav, da han - dels ved en stor og utrolig Mængde Frugttræers Plantning og Opelskning ej alene hjemme omkring sin Gaard, men for største Delen paa sin Grund i Marken; dels ved at hæge Hasleskoven, som aarlig gaven stor Overflødighed af Baandstager til al Slags nyttig Brug - har bragt sit, i sig selv ringe Sted, som var skyldsat for ikke mere end 1 Td. 6 Skpr. Hartkorn, til saa betydelig Værdi af aarlig Indtægt for hans Efterkommere, at altid kan balancere med, om ikke overgaa det bedste Bondested paa Godset og Amtet. Hans saaledes udviste Stræbsomhed og Flittighed vare saa store, at de ikke kunde blive skjulte for Kongen selv, og i Kongens Navn og paa sammes Vegne hædredes han i August Maaned 1771 af GeneraI-Landvæsenets Komiterede med en prægtig Sølv-Medaille, der paa Forsiden var forsynet med Kongens Brystbillede med Omskrift: »CHRISTIAN DEN SYVENDE«, og paa Bagsiden med en dobbelt flettet Krands, hvori Bondens Navn blev lovet at skulle præges, med Omskrift: »FRYDER OG ÆRER«.
Saa rosværdig som Mikkel Gertsen Trave derfor har fuldendt sit Liv i denne Verden, saa sildigt vil hans navnkundige og berømmelige Æreminde uddø hos Æfterslægten og hans efterladte store Familie, der formodenlig i den allerseneste Alder skal kunne vide at tale med Ærbødighed om deres ærværdige Stamfader, der benaadedes baade af Gud og Kongen paa saa særdeles Maade, og hvis prisværdige Flids og Arbejdsomheds Exempel Enhver maatte ønske at Flere, ja Mængden paa det kongelige Gods vilde efterfølge. Det Beklageligste ved denne Mands Død er dette, at hans yngste Børn, hvoriblandt de to mindste, som tillige ere Tvillingsønner og endnu ikke 4 Aar gamle, at de i deres Barndom ikke vel kunde taale at miste en kjærlig og omhyggelig Fader.
Artiklen er fundet i bogen »Fremragende Danske Bønder før og nu« skrevet af D. E. Rugaard, skriftet er tilegnet Det Kongelige danske Landhusholdningsselskab. 1871.
(Tallenes rigtighed på ovenstående er jo vanskeligt at få afprøvet, men mine (forfatteren af de ovenstående) tal ser ud som følger: 52 år som fæster. 51 år i ægtestand, fik 27 børn og han døde som 73 årig. 13 børn overlevede Michel, 13 blev gift og fik børn.)