Sange


Til Søster Anna

Paa Fødselsdagen d. 3 December 1951.
Melodi: Jeg er Havren:
Skrevet af Oluf Hemmingsen
1. Vers
Nu igen vi holde vil lidt Fest,
sammen med hinanden allerbedst.
Hjertelig Tillykke skal du ha´
fra os Allesammen her i Da´
7.Vers
Vi er blevet rigtig godt tilpas,
lad os derfor tømme vores Glas,
naar vi kigger til Karaflen hen,
er der vist en lille en igen.
2. Vers
Du i Dag skal mange Blomster faa
Fra os alle, ogsaa fra de smaa,
dig de fryder hver en Blomst og Navn,
her de har en god og sikker Havn.
8. Vers
Hermed godt til Vejret ta´
Dagen den var hyggelig og bra;
begge to I længe leve maa
og det rigtig godt for jeg maa gaa.
3. Vers
Dobbelt Fødselsdag vi fejre maa,
ellers er det baade saa som saa,
Laurits Fødselsdag er med hertil,
ham i Dag vi ogsaa huske vil.
9. Vers
Det er bedst at ende vores Sang,
den begynder vist at blive lang.
Anna Kaffe lave kan af Rang;
sving kun Kaffekanden nok engang.
4. Vers
Han og Konen de gaar godt i Tøj,
aldrig hører man de laver Støj;
men at gammel Ven og Gammel Vej
siger Folket at de sviger ej.
10. Vers
Tag vor bedste Tak for Venlighed
hver især fordi vi her er med,
frejdigt lyde skal af fulde Bryst
vores Sang med Livlighed og Lyst.
5. Vers
Børnene har ordnet alt saa kønt,
pyntet op med Blomster og med Grønt
godt de kan i Hjemmet lyse op
saa vi andre rette kan vor Krop.
11. Vers
Alle synge med paa sidste Vers,
ingenting maa komme os paa tværs,
I skal have paa jer Fødselsda´
Et Hurra, Hurra, Hurra, Hurra.
6. Vers
Tiden gaar og vi gaar ogsaa med
sagde Peder Syv i Hellested,
lad og huske paa vor Ordsprogsskat
mens vi spytter og tar´ vældigt fat.
 

 

Lisbeth og Peder Pedersen’s guldbryllup 21/5 1931, Ejvinds farfar og farmor

Skrevet af lærer Laugesen

Vi kender vist nok en vinget Fyr,
der lister om med Pil og Bue,
og tit og ofte han lidt Postyr
Faar lavet snart i Skov og Stue;
og ingen ved sig sikker mod hans Magt
selv om man tror, man ta’r sig vel i Agt
     kan det dog ske,
     man faar at se,
at Amor er den snilde Skytte.
Nu femti Aar er henrundne fra
de Dage, da de fangne toges,
og mangt og meget blev langt ifra
de store Haab, hvor mod de droges;
men selv om mange skønne Drømme brast
og knustes under stærke Stormes Kast,
     vil de dog vist
     ej mindst til sidst
med Tak de svundne Dage mindes.
Sit Spil han drev og i de svundne Aar
mod Per og Lisbeth udi Kjøge.
Det var i Aarstidens skønne Vaar,
da Folk til Skov og Lunde søge;
thi ofte der han og et Bytte fandt
ja Per og Lisbeth var og deriblandt.
     Fangst Amor fik,
     det gik gelik;
i Snaren hans de lod sig fange.
Vi vil nu ønske, de to maa faa
i Dagene, der er tilbage
en Eftervaar, hvor af alt det graa
af Sollys splittes, saa det fage
ret kan sig brede og sig folde ud
og overvinde Rusk og Storm og Slud,
     saa trænger ind
     i Sjæl og Sind,
en Lykketid, som aldrig glemmes.

 

Den flyvende Hollænder

1. Vers
Det var kold Oktobernat
Vi skimted Doverfyrets Blink saa mat
Og Himlens Stjerner var skjult af Skyer graa
Jo Vinden peb i Takkel Mers og Raa
5 Vers
Til Døden dømt det var vor Baad
den maa sig bøje for Søens skarpe Braad
den sorte Sejler med Vimplen gul og rød
den varsler Undergang og Sikker Død
2. Vers
Det triste Vejr den kolde Vind
bortjog de raske Gutters glade Sind
tavs var alle – ja tavs var Ulkens Mund
det var som aned han en Alvorsstund.
6 Vers
Ved fire Glas det Skib forsvandt
og næste Morgen vort Skib sin grav da fandt
et Sagn der siger den farer stadig om
paa Havet fredløs det er dens Dom
men Gud var med os i al vor Nød
og vi slap alle fra dens kolde Død
3.Vers
Da lød Kaptajnens klare Røst
se Gutter her om Styrbord ret mod Øst
det er en Sejler jeg kender den saavist
jeg mindes Tørnen fra jeg saa den sidst
7 Vers
En Ting jeg ved det stemmer grant
den sorte Sejler ved midnat varsler savn
Et sagn der siger den farer stadigt om
paa Havet fredløs det er dens Dom
4 Vers
Det var en kold og stormfuld Nat
mod Norges Kyst vi havde Kursen sat
da kom den Sejler vi skimted her paa Strand
da sank vort Skib dermed 3 raske Mand
 
Christine Larsen

Efterskrift Forbudt, Tulle Katrine Pedersen, Vedskølle Vallø St.


Jeg ved ikke, hvem Christine Larsen er!

Anna