New York, d. 25^de marts 1905. 

Kære Fader.

Allerførst maa jeg bede dig sige Anna Tak for Brevet, som jeg modtag for nogle Dage siden. Det glæder mig rigtig at høre, at I ere raske derhjemme. Nu lakker det jo mod Foraar, saa at du, Fader kan komme udenfor i Haven sammen med Annas Smaadrenge. Her er det temmelig koldt og regnfuldt endnu; men vi vil jo, naar vi kommer til at gaa herfra, hvad vist ikke varer ret længe, snart komme i Varmen. Fire Fem Dages god Vind vil bringe os ned i Golfstrømmen og varmt Vejr. Dennegang skal vi jo til Adelaide i Sydaustralien, hvad jeg vist omtalte i forrige Brev: (Det er ogsaa hele Adressen, siger Skipperen). Jeg har allerede regnet ud, hvor længe Rejsen vil vare, nemlig tre Maaneder ud, to Maaneder i Havn der og tre og en halv Maaned hjemover. Det vil sige hjem til gamle Danmark til Jul, og jeg skal sikkert komme at besøge Anna og Lavrits og eder Alle, - der er jo ikke saa mange Steder, hvor jeg er ventet. Jeg havde for resten Brev samme Dag, jeg modtag Annas fra en Krigskammerat, der er bleven gift for nylig. Han er Postbud ude i Lundby, jeg plejede at komme meget sammen med ham i sin tid. Samtidig fik jeg et Par Breve fra London, ligesom min gode Ven Sandberg- Avismanden, som jeg har omtalt før, sendte mig Masser af Blade. Fra Maria har jeg haft et Brev, siden jeg sidst skrev til dig, hvori hun synes at fortryde tidligere Uoverensstemmelser og ønske at jeg skal komme hjem. Jeg har imidlertid besluttet at følge mit eget Bestik i den Retning, som jeg antydede i sidste Brev og ikke tage slet saa meget Notits af Kvindeluner som hidtil. Naar jeg har naaet, hvad jeg foreløbig har sat mig for kan vi se, hvad det kan blive til med vores ægteskabelige Forhold. Kanske hun i næste Brev ønsker mig derhen, hvor Peberet gror. Kvindfolk er jo nogle løjerlige Skabninger. Jeg mener, vanskelige at blive kloge paa og dog paa samme Tid gode at faa Forstand af. Min svenske Svoger????gift med Marias Søster, sendte mig Brev i dag. En rigtig flink Mand for resten. Jeg maa skrive til ham, inden vi sejler herfra. Maria havde været der til Barnedaab den 5^te Marts, skriver han.-  Jeg haaber, du har faaet Fotografierne jeg sendte for nogen Tid siden. Jeg har ogsaa nogle af Skibet som du og mine Søskende skal faa, naar jeg kommer hjem. Annas Brev er jo som sædvanlig fuldt af Nyheder. Det glæder mig at høre, at A. Lyngby, er kommen i en saadan god Stilling, - sikkert gennem hans Broder Præstens Indflydelse. V. Lyngby er vel sagtens her paa samme Breddegrader og Længde-, som jeg er nu.

     Ja, til Slut kan jeg bare sige, at jeg glæder mig til at komme hjem igen, skønt jeg ellers er rigtig godt tilfreds med mit Skib. Jeg glæder mig til at faa Lejlighed til at gaa en spadseretur til Søllerup for at se til Karl, til at besøge Anton i hans Mølle og kanske Oluf i Bageriet; men ? vil jeg komme helt uventet og overraske dem.

     Det vil ogsaa blive morsomt at se det nyopførte Vallø Slot. Saa vidt jeg husker, har jeg ikke været der nede siden 1895, nær Slottet mener jeg. – Jeg tror nok jeg til tage Vejen om ad Herfølge, naar jeg kommer hjem, dersom Vind og Vejr tillader det. Den er jo den mest kendte. Granerne i Plantagen udenfor Køge maa jo være store nu. Nu maa jeg slutte for denne Gang. Hils Alle Drengene (Annas & Lavrits Drenge indbefattede), Lavrits selv og Emmas Kæreste ogsaa) alle tøsene (heri indbefattede Drengenes Kærester) samt hvem ellers maatte bryde sig om en Hilsen. Jeg vil sikkert faa Tid til at skrive endnu et Par Ord, inden vi sejler. Den bedste Hilsen til dig, Fader, fra din Herman.
 

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]