(1 ark Mangler)

Han fortæller, Walshmanden, at oppe i St. Jags er der til at købe Kuriositeter forarbejdede af Indianerne saasom Lervarer og flettede Sager af Straa og deslige. Saa hvis bare jeg faar en Chance til at komme der op, saa skal jeg nok faa »sjeldne Grejer« at tage med hjem.

     Skipperen er gaaet i Land for at se, om der er Breve til Skibet, og saa naturligvis klare ind og ordne og arrangere med Hensyn til Losningen af Hvede. Om han kommer om Bord igen i Dag, er derimod et andet Spørgsmaal. Af en Skipper at være saa er han nok saa ædruelig, men det gælder lige saa godt til Søs som til Lands, hvad Katten sagde, da den sad paa Flæsket: »Nu sidder vi alle godt.« Det kunde jo træffe sig, at han mødte den anden norske Skipper, ham fra Tvedestrandderen, og saa er det maaske ikke saa let at slippe om Bord igen, thi der er store Glas og længe aabent paa Beværtningerne her, og det varer sjelden længe, inden man faar lært det Spansk, der hører til der, nemlig »Saluto«; saa meget fik jeg nemlig lært, sidst jeg var her. Det er et Ord, som bruges meget, og som betyder »Skaal«!

     Styrmanden gaar og er vældig indeklemt for at faa Brev fra Madammen, (og det er i Grunden mere, end jeg kan sige, at jeg er, heldigvis). Men han har jo ogsaa købt Gaard derhjemme i Sverige, og saa er det jo rimeligt, at han gerne vil vide, hvordan det gaar med Bedriften, foruden naturligvis, hvordan det ellers staar til med Familien. Han har tre Smaapiger, og han havde haabet paa at faa en Søn (efter sin sidste Ferie. Som du maaske husker, skrev jeg, at han var hjemme, mens vi laa i England). I Melbourne fik han at vide, at han havde haabet forgæves: Jeg trøstede ham, saa godt jeg kunde, med at der jo var Mulighed for at han kunde faa sit Ønske opfyldt, dersom vi blev ude med Skuden en 2-3 Aar. Lige saa mærkelige Ting er jo hændet før.

     Naar jeg skriver »Gaard«, saa maa det ikke forstaas rigtig paa samme Maade, som det vi kalder Gaard hjemme. Det er ikke saadan en tremastet Bondegaard som den til 70.000 Kr. i Landbrugslotteriet, men det svarer mere til Betegnelse af en mere beskeden Ejendom paa Størrelse som Skalbjergparcellen, saa vidt jeg har kunnet forstaa. Imidlertid findes der Skov paa nævnte Ejendom, saa at der er Brændsel til Husbehov.

     Nu gaar det vel løs med Mureriet rigtig paa Kraft? Sig til Lavrids, at jeg skal tage en Poppedreng hjem til ham, hvis jeg kan faa en enten her, eller hvis vi gaar til Avstralien igen, inden vi kommer til Evropa, da en der. – Her findes kun de smaa grønne, men de kan lære at snakke nok saa godt. Jeg husker den, Stewarten bragte om Bord i »Lota«. Han havde rapset den paa en Beværtning. Den skældte ud paa Spansk saa det stod efter, da han hældte en Snaps Pisco over den.

     Nu maa jeg slutte for denne Gang med Hilsen til Venner og Frænder. Glem ikke at hilse Lavrids’s Forældre og Niels Nielsen og Marie. Hils Oluf – Mureren.

     Hils ogsaa Brødre og Søstre med respektive Kvinder og Mænner og Børn. Hilsen til Maren Stiens Forældre. Hvorledes er hendes Moders Helbred nu?

     Til Afslutning en Hilsen til Lavrids, Anna og Drengene. Den lille Tøs kender jeg jo ikke. Jeg haaber, hun maa blive lige saa fremmelig, som Karen var, da jeg var hjemme.

Jeg forbliver din hengivne Søn

Herman.

På brevet står: 1 ark Mangler. Altså mangler sted og dato.

Brevet er skrevet på samme kvalitet papir som brevene: Williamstown 19/3 1911, Iquiqua 13/8 1911 og Iquiqua 17/9 1911. Desuden kan man se på indholdet.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]