Konfirmationsbillede |
Billede fra cykeltur på Bornholm |
Oluf kom i bagerlære i Hårlev bageri. Herefter var han bagersvend i Jordrup ved Ribe i en del år, her gav han et kirkeskib (Dannebrog 1850) bygget af falckredder Arne Pedersen, St. Heddinge.
Han var i mange år ansat på Bromme Mølle (bageri, mølle, gartneri,…). Da bageriet på Bromme Mølle blev flyttet til Slagelse købte Oluf Terslev bageri, hvor han også var i mange år. Herfra flyttede han til Himlingøje, hvor han havde hjemmebageri og brødudsalg. Han ophørte med dette sidst i 30’erne.
Oluf var ikke gift, men havde en husbestyrerinde, som hed Stine Jacobsen.
Oluf har også givet et kirkeskib til Himlingøje Kirke.
Kirkeskibet er en model af orlogsskibet »Dannebrog«. Det næsten 2 meter lange kirkeskib er bygget af falckredder Arne Pedersen, St. Heddinge og ophængt i 1961.
Se også Links, Herfølge Kirke.