Programmet er beregnet til træning af nomenklaturregler og opskrivning af kemiske formler i uorganisk kemi. Det kan bruges straks man har lært lidt om nomenklatur eller formler - især, hvis der samtidigt udleveres en liste over de mulige stoffer (en sådan er også indbygget i programmet). På største sværhedsgrad kan programmet også bruges til repetition af navne/formler i slutningen af 1.g eller i starten med et mellem- eller højniveauhold.
Man kan træne ionforbindelser og kovalente forbindelser hver for sig eller sammen; og man kan vælge at skrive navnet ud fra formlen eller omvendt eller en tilfældig skiften mellem navn og formel.
Hovedprincippet er, at man først vælger, hvilke stoffer (ionforbindelser, molekylforbindelser eller begge dele) man vil arbejde med. Derefter vælges, om datamaten skal foreslå navnet, og eleven derefter skrive formlen (tal anbringes automatisk småt og forsænket) eller omvendt, eller om datamaten skal skifte tilfældigt mellem begge dele. Til slut vælges sværhedsgrad (1, 2 eller 3).
Derefter vises enten et navn eller en formel på skærmen, og eleven skal så indtaste formel eller navn.
Er svaret korrekt, vises en "rosesætning", hvorefter man kan gå videre til næste stof eller ændre sine valg.
Er svaret forkert, stilles cursoren ved det første forkerte tegn, og der vises en sætning, der forsøger at forklare, hvad der er galt. Man får i alt 3 gæt, hvorefter det korrekte svar skrives umiddelbart under det sidste forkerte forsøg.
Mens man arbejder med problemet, kan man søge hjælp til besvarelsen i hjælpemenuen (fremgangsmåde, liste over mulige stoffer eller "talnavne").
For at give eleverne mulighed for at vurdere deres faglige fremskridt gives der point for rigtige svar, og disse point kumuleres løbende. Efter udløbet af en i forvejen valgt arbejdsperiode (5, 10 eller 15 min.) kan man så indskrive sine sammensparede point på en topti-liste, der kan gemmes som en fil, når programmet forlades. Pointtallet for det enkelte stof afhænger af, hvilken sværhedsgrad man har valgt, af stoffets egen sværhedsgrad (f.eks. om der skal bruges parenteser) og af, om man svarer rigtigt i første, andet eller tredje forsøg.
I overensstemmelse med de almindelige lærebogssystemer bruges forskellige principper for ionforbindelser og for kovalente forbindelser.
Ionforbindelser navngives ved at nævne kationens navn fulgt af anionens. Liste over mulige kat- og anioner findes i vejledningsdelen, hvor man også kan se, om kationens navn skal indeholde en valensangivelse/oxidationstal (f.eks.. kobber(II)). I de tilfælde, hvor anionen ikke er en sammensat ion, accepteres navne som f.eks.. mangandioxid eller jerntrichlorid i stedet for mangan(IV)oxid og jern(III)chlorid, men programmet forventer det systematiske navn, og rettelser og vejledning er baseret på dette.
Sammensatte ioner navngives nu systematisk efter principperne for koordinationsforbindelser. Disse systematiske navne afsluttes med angivelse af ionens ladning. En almindelig sulfation hedder fx. tetraoxosulfat(2-). Sådanne systematiske ionnavne accepteres af programmet, men igen er rettelser og vejledning baseret på det ”gammeldags” ionnavn.
Kovalente forbindelser navngives med di-, tri- osv. foran navnet på først den mindre og så den mere elektronegative del af den binære forbindelse. I en lang række tilfælde accepteres andre IUPAC-accepterede navne (fx. navne baseret på substitution af hydrogen i stamhydrider), men desværre tillader programmets opbygning kun ét alternativt navn. For de få organiske molekyler, der er med (CI4, CCl4) er det naturligvis systematiske navne for organiske stoffer, der er alternativt navn.
For ganske få stoffer (ammoniak, vand og de almindelige uorganiske syrer) forventes trivialnavnet, men en del systematiske IUPAC-navne accepteres. I programmets vejledningsdel findes en liste over de stoffer, der normalt benævnes med trivialnavn.
Programmet er i hjælpemenuen forsynet med hjælp både til selve navngivningen og til brugen af programmet - her kan nærmere vejledning søges.
Man bør i menupunktet “Sæt startbetingelser” sørge for, at programmet er sat op, som man ønsker, inden man går i gang med selve navnetræningen.
Ligeledes kan der være brug for at hente en topscorerliste, som man selv eller andre har gemt tidligere.
Man får point for rigtige svar. Pointtallet afhænger af de valg, man har foretaget (pointfaktor er angivet i valgmenuerne), og af det aktuelle stof. Man får således mere for at skrive en korrekt formel for natriumchlorid, hvis man har valgt sværhedsgrad 3, alle neutrale stoffer og tilfældig vekslen mellem begge opgavetyper, end hvis man har valgt sværhedsgrad 1, ionforbindelser og at skrive formel ud fra et opgivet navn. Dette har jeg valgt for at undgå, at "point-jægere" maser på i en snæver niche for at overgå mere seriøst arbejdende elever.
August 2000