Stratford, Mandag d. 2den September 1929
Kære Søster Anna.
Tak skal du have for dit Brev, som jeg modtog d. 19de i forrige Maaned. Det glædede mig rigtig at høre hjemmefra, og du skal have Tak for de venlige Hilsener fra vore Venner og Slægtninge, for Fotografierne fra den danske Vinter og for Blomsterne fra din Have Avisudklippene gav jo ogsaa Nyheder, og der var meget nyt i selve Brevet, som i øvrigt havde været i et andet Stratford i Staten New York, hvor de saa var blevet aabnet af E. Hemingsham, der naturligvis snart fandt ud, at det ikke var bestemt for ham (eller hende). Det hænder ret ofte, at Breve fra Danmark til New Yersey gaar til Staten New York, naar der anvendes Forkortelser i Navnet. Vort danske Bogstav J læses da for et Y. For en fire-fem Aar siden var en Fætter til min Kone paa Vej ned til os fra New York og spurgte om Vej til Stratford, da kan kom til Philadelphia. En Politibetjent anviste ham saa Vej til en By som hedder Stafford i Pensylvania, og Resultatet var, at den unge Mand først kom til os ved halv elleve-Tiden om Aftenen. Han var maskinassistent i en af D.F.D.S.´s Undervandsbaade og skulde have Morgenvagt den følgende dag, saa han maatte af sted med Toget kl. 1 Nat fra Philadelphia.
Vort Stratford er beliggende omtrent 2½ danske mil syd for Byen Camden, der ligger paa den østlige Bred af Delaware floden, medens Philadelphia ligger lige overfor paa Flodens vestlige Bred i Staten Pensylvania. Fra disse Byer er der en femogtyve danske mil ad Floden og Delaware Bugten, inden man kommer til Atlanterhavet.
Vor stat, New Jersey, som ogsaa kaldes Havestaten paa Grund af sin Frugtbarhed, er ret langstrakt i Retningen Nord og Syd, men vi har det godt og varmt her i Syd Jersey, kan du tro. Da du skrev, nævnede du, at I havde det varmt med 21 grader i skyggen. Ja, her er det nu 85° Fahrenheit eller 29½° Celsius – inde i Huset Kl. 5 Eftermiddag. Udenfor et det betydeligt varmere, siger min Kone, som har været ovre paa en Bondegaard for at købe Ferskener. Dem er der mange af iaar. Prisen er, naar man selv henter dem, 15 ¢ for en Kurv paa35 pund. Prisen i Byerne er omkring ved 70 ¢.
I vor Have er der Udsigt til en god Pærehøst. Majs dyrker vi ogsaa til Husbehov, ikke den almindelige, som bruges til Kreaturfoder, men en af Havearterne til Bordbrug. Desuden har vi de sædvanlige Havesager. Men vi har nu mest Græsplæne, og Peter triller af med Slaamaskinen en Gang om Ugen for holde Plænen i orden. Det har han ogsaa god Tid til, for hans Sommerferie er langstrakt, fra den 15de Juni og normalt til den 4de September. Iaar bliver den endnu længere, for hans Skole, som var blevet for lille, bliver gjort et Stokværk højere og Arbejdet er ikke paa langt nær færdigt og bliver det næppe før om en Maanedstid. Det behøver næppe at anføres, at hverken han eller de andre Drenge er særlig nedtrykt i den Anledning. Han har sine Bøger at læse, Morskabsbøger – danske saavel som engelske – og han er Frimærkesamler, desuden hjælper han en anden Dreng med at fange Sommerfugle til den anden Drengs Samling, saa han faar jo Tiden til at gaa saa nogenlunde. Cyklen skal ogsaa repareres engang imellem. Dog alt i alt er det knapt saa interessant herhjemme som det vilde have været at tage en lignende Tur som han havde sidste sommer til Sydamerika med sin Onkel.
I Morgen fylder Farmor altsaa 81, og den 16de i næste maaned bliver, som du skriver, Farfar 90 Aar. Det er godt, at de er raske, for de er jo i høj alder begge to. Hils dem paa det bedste fra min Kone og mig.
Naar jeg betragter Vinterbilledet, hvor Laurits behandler Brændet, forekommer det mig, at hans Haar ogsaa har faaet et vinterligt Udseende, med andre Ord, at det er blevet hvidt. Jeg kan i den Anledning ikke undgaa at tænke paa den bare Plet lige i Nakken, som jeg omhyggelig skjuler ved at rede langt Haar ned over den fra Toppen. Den viste sig først her i Marts Maaned, og lige siden har jeg sat min Kones Taalmodighed paa Prøve ved daglig, eller dog mindst hver anden Dag, at udbede mig hendes Skøn over, hvorvidt Haaret gror ud igen, om det bare bliver til Dun, eller om det maaske aldrig bliver til andet end ”et stykke med bart”. Videre graahaaret er jeg nu ikke, enkelte Sildeben ved Tindingen har jeg ganske vist, men det lægges der jo mindre mærke til, naar Haaret er blondt.
Hvornaar skal Ejvind ud til det fremmede for Stipendiet? Hvad har han for resten gjort for at faa det? Deltaget i Løsningen af en Prisopgave? Eller er det en af de Rejseunderstøttelse, som gives til den saakaldte ”lille Industri”, hvor Haandværksmestre og Smaafabrikanter kommer i Betragtning?
Skolearbejdet her, jeg mener Paasætningen af en Etage, skal efter Sigende koste 40.000 Dollars, og det er jo en antagelig Sum. Dog faar Bygmesteren næppe en hel Del. Der gaar jo Materialier til og Returkommissionen er vel ogsaa betydelig. Folk her sidder jo ikke i politiske (selv lokalpolitiet) Udvalg og Hverv for deres Helbreds Skyld.
Ja, nu skal vi spise, siger min Kone, og det skal være med det samme, føjer hun til for nu har hun gaaet her og ventet en halv Time, tillader hun sig yderligere at bemærke. Saa her slutter Brevet.
Ja, Anna, de bedste Hilsener fra Drengen, min Kone og mig til vores Søskende og til Venner og Bekendte.
Din hengivne Broder
Herman
Ja, Laurids, Tiden gaar, og vi faar ingenting drukket, som han sagde Manden. Men her brygger vi nu selv, ser du. Det er vi jo pisket til, om jeg saa maa sige. I disse varme Dage er det godt at kunne gaa ned i Kælderen og hente sig en Flaske køligt øl til sin mad.
Din hengivne Svoger
Herman
[ Forrige brev | Oversigt | Næste brev ]