911 North Spring Street. Pensacola, Flo. 14. Juli 1920

Kære Søster Anna.

Tak for brevet med saa mange Nyheder Hjemmefra med Fotografier og Blomster. Det var helt fornøjeligt at lugte til Skovmærker igen; dem har vi ikke her. Eyvind maa endelig sende os nogle af sine fotografiske Frembringelser, nar han har nogen tilovers. Gruppebilledet med dig og Maren Kirstine, Elisabeth og Wienerbarnet o.a. er jo meget tydeligt, men det er vel heller ikke fra Eyvins Kamera. Personen ved Dyrhavesøen er det mig derimod ikke muligt at genkende. Hesten er jo tydelig nok med sit fine Seletøj paa. Ja, Anna, det kunde være morsomt at faa en Køretur i Jumpen, særlig og ikke mindst for Peter, som holder saa meget af at køre. Engang imellem er han ude i Bil, med være Husfæller i Stuen (selv bor vi, som jeg vist har skrevet, paa 1^ste Sal). Han fortæller sin Mor, at naar han faar mange Penge, vil han købe hende en Bil. For øvrigt er der vist kun faa Indbyggere her in Pensacola, som ikke har et saadant. Køretøj, selv om det kun er en gammel raslende Ford.

Folk, som ejer Hus og Hjem, optager Laan i Huset og køber Bil. Selv Negrene har Biler. Naa, det er jo ogsaa behageligt i dette varme Klima at kunne køre en lille rask Tur om aftenen for at faa en Smule Kølighed. Nu har vi den varmeste Maaned med saadan noget som 26°R. i skyggen, og det er rigeligt efter mit Behov.

     For tiden er der Pest her i Byen. Der har dog kun været en halv Snes Tilfælde, og det synes som om Sundhedsautoriteterne er i Stand til at bekæmpe Sygdommen, der udelukkende ha holdt sig til de fattigste Bydele. Der er naturligvis erklæret almindelig Rottekrig; for det er jo fra Rotterne eller rettere sagt fra Lopper, som lever paa Rotterne, at Pestsmitten føres rundt. Det er nu ikke saadan, at vi gaar i Angst og Bæven for smitte; for hjemme ved Østersøen var der sjælden nogen Sommer, uden at der var noget af den Slags i Riga og andre Steder, hvor vi kom til med Skib.

     Peter^*) har nylig faaet sig en Tricycle, som han allerede er meget dreven i at køre paa, baade forlænds og baglænds. En af hans store Oplevelser for nylig var en Tur ud paa Bugten i en Skibshandlers Motorbaad, der skulde ud med Proviant til en Skonnert fra Bahamaøerne. Peter var henrykt for den Tur, for han kendte baade Baadsmanden, en Neger, og Kaptajnen paa Skonnerten, en Engelskmand. Han taler Engelsk nu som om han aldrig havde lært andet. Den sorte Barnepige (retter barnekone), som kommer nogle Gange om Ugen og tager ham ud, saa han kan komme til at lege med andre Børn, er han meget glad for, og han sludrer Engelsk til Hende, fra hun kommer til hun gaar. Han vokser godt, selv om han ikke spiser meget andet end Frugt. Frugt er for resten ret dyr her, dyrere end hjemme for mange Frugters Vedkommende. Kirsebær, som kommer fra Californien, koster saaledes 75 ¢ Pundet. I denne Tid er det Fersken – og Vandmelon – Tid. Her er dejlige Frugter af disse Slags. Vi spiser gerne en særlig god Melon kaldet Cantaloup til Frokost – foruden andre Ting naturligvis – Den har afløst den saakaldte Grapefruit, som vi delikaterede os med i Vinter. Kød er billigere her end hjemme, men vi spiser ikke ret meget Kød i dette Klima. Her er imidlertid ingen Rationering paa nogen Ting. Sukker har det undertiden knebet lidt med, men det har dog som Regel kunnet faas, om det end har været dyrt, 34 ¢ Pundet. Men der er vist dyrt at leve overalt paa Jorden, og Strejker o.l. er der ogsaa overalt. Kunde vi bare skrue hele Tilværelsen nogle Gænger tilbage til før Krigen, - og saa der ingen Krig kom – saa vilde det vist vinde Tilslutning fra mange Sider.

     Det glæder mig at høre, at Ejvind vil fortsætte sin tekniske Uddannelse til Vinter. Kunde han bare samtidig faa Lejlighed til lidt Undervisning i Sprog, det vilde komme ham til Nytte senere i Livet. Hvordan gaar det Herman med Fabrikken? Hils dem bege og hils Elisabeth fra os herovre; hun ser saa voksen ud paa Billedet sammen med Wienerpigen. Den Wienerpige, som Svigermoder havde, vilde heller ikke tilbage til Wien. Hun vilde endda gaa til Kongen og spørge, om hendes Forældre ikke ogsaa maatte komme med til Danmark, skrev Svigermoder; men jeg ved ikke om hendes Plan blev realiseret. Naar vi spørger Peter, om han vil hjem til Danmark, siger han nej, han vil leve her i Pensacola!

     Anna, vil du hilse Lavrids mange Gange, og Antons, Karls og Emmas, ikke at forglemme Oluf. I øvrigt Hilsen til Venner og Bekendte. Hvordan har Brogaards det? Vil du hilsen dem fra os.

Jeg vedlægger et Billede af Peter, for at I kan se, hvor stor han er bleven. Vi er raske alle tre, og det er jo det fornemste, som vi siger hjemme paa Sjælland. Det er bare kedeligt, at der skal være saa megen Modgang hos Karls med Sygdom og stor Børneflok; hos Maries da med for resten. Jeg tror imidlertid, at Lavrids har Ret med Hensyn til Nattevagt paa Stjernebryggeriet, at der vil gaa nogle Øller i Løbet. Det ved jeg, der vilde gøre, hvis det var mig, der skulde holde Vagt over Øl, især i denne Tid, hvor det er saa Varmt.

Mange Hilsener fra os alle tre til dig og alle derhjemme.

Din hengivne Broder

Herman

*) Erik fortæller: Min far kaldte mig altid Peter og ikke Erik (i min barndom). Det var et navn jeg fik fordi Peter er navnet som alle messedrenge hedder uagtet om det virkelig er deres navn. Der kommer hele tiden nye og officererne sparer på deres hukommelse ved altid at bruge samme navn.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]