Philadelphia, Pa., 5011 Woodland Ave., Oct. 23. 1921

Kære Søster og Svogre.

For at Par Dage siden sende vi eder nogle Fotografier af Peter, og vi vil bede dig, Anna, om at fordele dem til dem, der maatte bryde sig om dem – og saa langt de vil gaa. Vi vilde gerne have sendt flere, hvis vi havde haft dem; men I ved, hvordan det gaar, der er altid flere Steder at sende Billeder til, end der er Billeder at sende. Svigermoders tresaarige Fødselsdag er midt i November, og hun havde bedt os om Fotografi af hele Familien i den Anledning. Da vi hørte Priserne, nøjedes vi med at faa bare Drengen fotograferet. Vi maa sætte Tæring efter Næring i disse sløje Tider; mit Skib blev nemlig lagt op i Pensacola midt i Juni og siden har jeg intet Skib haft. Efterhaanden som Skibene kommer hjem fra Rejsen, bliver de oplagte. Det er ikke godt at sige, naar der igen kommer Gang i Skibsfarten. Tidligere var det jo saadan de fleste Steder, at Kaptajnerne forblev om Bord for at se efter de respektive Skibe, men nu udtages oftest kun en af dem for at se efter flere Skibe. Der bliver næppe noget at gøre ved Sejlads før til Foraaret.

     Som I kan se af Billedet er Peter en stor Dreng allerede. For to - tre maaneder siden fik han pludselig Lyst til at begynde paa sin ABC igen, og nu kommer han hver Dag med sin Bog og vil læse Lektie, sommetider endda et Par Gange om Dagen. Og nu læser han og skriver og tegner, saa det er en lyst, det vil sige han staver jo bare de smaa Bogstaver endnu, men han skriver de store Bogstaver med lige Streger.

     Vi rejste fra Pensacola sidst i August. Saa snart vi kom her op til Philadelphia, spurgte Peter:” Hvor er Sneen?” Vi havde jo ofte fortalt ham, at oppe nordpaa var der Sne. Indtil nu har Vejret imidlertid været fint; saa vi har kunnet gaa til Parkerne med ham næsten hver dag. Vi har været til et Par Kunstsamlinger. Dem blev han snart træt af at se paa. Derimod syntes han godt om den zoologiske Have og han kender Navnene paa de fleste af Dyrene baade paa Dansk og paa Engelsk.

     Hvordan gaar det, Lavrids, med Byggeriet? En Maanedstid endnu saa er der vel Stilstand. Heromkring ser det ikke ud til, at der er noget at gøre i Byggefagene. Folk vil hellere sælge deres Huse end have nogen bygget. Her er Overflod paa Arbejdsløshed, Mord og Plyndring ved Dag og ved Nat er hyppige, og det er i det hele taget en nydelig Verden, vi lever i, nu efter Krigen. Det er næsten lige saa galt hjemme, kan jeg forstaa af Aviserne, som vi faar sendt hjemmefra. Jeg ser af Flensborg Avis, at Lærer Kavslund er død. Han var jo ogsaa godt til Aars.

     Det kunde være morsomt at komme hjem en Tur og se til alle hjemme; men der er ingen Udsigt til, at den hjemlige Skibsfart vil blive bedre for en kortere Tid end den amerikanske, saa det nytter ikke at rejse hjem. Vi taler ofte om, at jere Børn og mine andre Søskende Børn bliver store og voksne Mennesker , inden vi faar dem at se. Hvordan gaar det med Karls stakkels Niels? Og hvordan gaar det Karl i det hele taget?

     Vi lever ensomt her i denne store By, hvor vi ikke kender et Menneske. Ude i Lester bor der en dansk Kaptajn Hecksher, som vi gjorde Bekendtskab med, da vi var i New York i Foraaret. Vi tager der ud engang imellem; men det er en lang Vej, omtrent som fra Vedskølle til Solrød.

     Peter har ikke megen Forstand paa Slægtskabsforhold. Da jeg fortalte ham, at Brevet her var til hans Slægtninge hjemme i Danmark, blandt andet til hans Faster sagde han:” Er det ham, der hedder Anna?”

     Vil I nu hilse saa godt til Venner og Frænder hjemme fra os tre her. Vore bedste Hilsener sendes til jer og Børnene.

Jeg forbliver jeres hengivne Broder og Svoger

Herman Hemmingsen

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]