Stratford, N.J. d. 30^te Maj 1929

Kære Søster.

Ja, jeg er en køn en til at skrive Brev. Jeg blev rigtig glad for at høre fra dig og bestemte naturligvis at nu skulde der svares straks; men hvad blev det til? Opsættelse og hvad dermed følger: mindre optagethed, og inden ret længe Skamfuldhed, fordi det endnu ikke var blevet til noget med Brevskrivningen, og til sidst som Tiden gik ligefrem Ulyst til det skriftlige. Søndag efter Søndag er jeg blevet mindet om at skrive, og min Kone har stadig været efter mig om det. Nu er hun gaaet ud for at plukke Jordbær, og det er Helligdag med Flagning og Bringning Blomster paa Kirkegaarden. Det er hvad her kaldes Memorial Dag, saa jeg er ikke i Philadelphia som ellers, men kan være hjemme og se paa Haven, som jeg vistnok tidligere har beskrevet for dig. Den er mest Græsplæne, dog har vi nogle Jorbærbede, Hindbærbuske, Frugttræer og tillige gravede stykker til Dyrkning af Havesager og Blomster.

     Medens I hjemme havde en usædvanlig streng Vinter, var den mild her men med et køligt Foraar med megen Regn.

     Det fugtige Vejr er nu absolut ikke, hvad jeg helst ønsker; for som du skriver, at du og Laurits bliver plagede af Gigt til Tider, saa synes det mig ogsaa at skulle blive min Alderdomssvaghed. Ja, den ”gæjt”, den ”Gæjt”, som slaar sig ned i Arme eller Ben, er rigtignok en Plage. Hos mig er den nu lokaliseret i den ene Hofte, saa det kunde jo være værre.

     Vi er dog gennemgaaende nogenlunde raske alle tre. De er jo altid nogle smaaskavanker at trækkes med, saa for den ene og saa for den anden.

     Min Kone har ofte stærke Smerter, men hun er altid aktiv og en god Kammerat. Drengen vokser stærkt, og med Skolearbejdet og den stærke vækst er han ofte træt. I morgen begynder hans Eksamen. Efter den kommer hans tre Maaneders Sommerferie, og det eer ikke saa ilde. I fjor var han saa heldig at komme med sin onkel ud at sejle i Ferien. Det var en fin Tur for ham: fra Philadelphia via New York til flere Havne i Venezuela og Cuba, og saa atter Philadelphia. Naturligvis vil han være Sømand, men der er Tid til at tage anden Bestemmelse endnu. Han er en lang Dreng, godt fem Fod høj, og det er rigeligt for hans Alder.

     Nu er min Kone kommet tilbage fra Bærplukningen. Resultatet var 5 pund til Deling mellem hende og en Nabos lille Pige, som var med paa Turen. Ikke fordi der ingen Bær vokser i vor Have, for der har været en Del og er nogle endnu; men de vildtvoksende er nu engang mere velsmagende.

     Kære Anna, dit brev glædede mig meget. Hils nu din Mand og dine Børn. Hils vore Brødre og Søstre og deres Familier. Ogsaa dine Svigerforældre maa du hilse venligst fra min Kone og mig; tillige gamle Kendinge.

En samlet Hilsen fra os tre her.

Din Hengivne Broder

Herman

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]