Stratford, N.J. 13^de Februar 1933

Kære Søster Anna!

Ja, nu er Tidens Fylde kommen da jeg griber til Pennen for at indrømme, at du har ganske og aldeles Retten paa din Side, naar du i dit Brev udtaler, at det er fattigt kun at faa et Julekort med Hilsen. Gu’ er det saa, og jeg burde jo have skrevet dig nogle ordentlige Breve, i Særdeleshed da jeg selv er glad for at faa Brev fra dig. Men du ved hvordan det gaar, naar man opsætter, og naar der saa for Resten ikke er meget andet at skrive om end det daglige Slid for at klare Skærene. Det er ganske overordentligt sløjt her i dette store, rige Land, hvor Folk jo troede, at de skulde gaa Ram forbi, selv om der var Uro og Fattigdom i den hele øvrige Verden.

     Her hos os kan vi lige netop klare Dagen og Vejen – med stærkt nedsat Lønning maa vi spinke og spare i alle Ender og Kanter, for det er jo saadan, at Skatter, Kul, Gas og Electricitet er ikke sat ned, snarere det modsatte. Naar disse uundgaaelige Udgifter er betalte, er der saa forbistret lidt tilbage at købe de Varer og Ting for, som virkelig er bleven billigere. Ganske vist maa vi jo ikke klage, saalænge jeg har arbejde. Der er mange, som intet har, - og hvad værre er, intet kan faa. Det er galt for ældre Folk og der er næsten endnu værre for de unge. Særlig er det slemt, at helt unge Mennesker, som kommer ud af Skolen, maa gaa ledige i aarevis. Vor Dreng gaar stadig i Skole, saa vi er ikke naaet frem til at spekulere over hans nærmere Fremtid endnu. Han er flink i Skolen og passer sine Ting, uden at vi behøver at minde ham om Lektierne. Ogsaa som Spejder Dreng har han klaret de forskellige Prøver fint, og har en hel Del udmærkelsestegn syet paa Bluseærmet – blandet andet for at have aflagt Prøve i et fremmed Sprog.  For denne Prøve var det jo naturligt, at han valgte Dansk, som han taler godt og skriver temmelig godt.

     Det gør mig ondt at høre at Jens vil miste sin Plads ved Kalkværket, som skal gaa over til elektrisk Drift. Var det ikke muligt at blive der som Reparationsmand eller lignende. Selv om Driften bliver ved Electricitet i stedet for Damp, maa der jo være en Del Maskiner at vedligeholde.

     Jeg haaber, at din Svigerdatter er kommen vel over sin Sygdom ved opholdet paa Boserup Sanatorium og er rask og frisk hjemme hos sin Dreng og Ejvind. Hvad laver Ejvind for resten, er han Murer? Og Herman, som ogsaa er gift nu! Ja, Tiden gaar, og inden man ved et Ord af det, er man selv bleven gammel. Efter de indlagte amatørfotografier kan du nok se, at det passer paa mig i hvert Fald: en gammel Dreng (Piben ligner godt). Jeg gad nok vide, hvordan de andre Drenge ser ud nu: Anton, Karl og Olof. Antagelig er de ogsaa ved a gaa i Frø. Hils dem fra mig. Ja. Olof ser du jo ikke. Jeg tænker oftest på Karl. Hils alle Slægtninge og Venner fra min Kone, Drengen og mig. Glem ikke at hilse dine Svigerforældre mange gange fra os. De bedste Hilsener til Laurits og dig fra

Din hengivne Broder

Herman

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]