Stratford, d. 7^de Juli, 1934

Kære Søster Anna!

Tak for dit Brev, som skulde have været besvaret for længe siden. Jeg ventede bare paa at kunne meddele dig, hvordan det gik for Erik med hans sidste Eksamen ved Skolen. Den er nu overstaaet for en Tid siden. Saa ventede jeg lidt igen for ogsaa at kunne fortælle dig Resultatet af hans forskellige Ansøgninger ved Akademier, osv., saa nu er der ingen rimelig Grad for at opsætte Brevskrivningen længer, og nu skal du høre:

     Vi var naturligvis meget spændte paa, hvordan den afsluttende Eksamen vilde forløbe. Vi vidste, at Drengen vilde klare sig godt, men vilde der blive noget Skolelegat til ham for videre Uddannelse? Det var spørgsmaalet.

     Der var ti Elever, som blev fremhævede som de bedste udaf mere end to hundrede, og han var en af de ti; men der var ingen Legater. Han fik en Bogpræmie og en hel Del Ros. Han og en anden Dreng fra Stratford havde kort før Skolens Ophør faaet fri en Dag for at kunne tage til Philadelphia og deltage i Eksamen ved Temple Universitet for om muligt at faa Adgang der. Der var næsten hundrede Eksaminander fra tre Stater. Af de fyrretyve bedste blev igen til udtagne, som værdige til at faa fri Undervisning ved Universitetet for et aar og med Udsigt til fortsat fri Undervisning i yderligere tre Aar, hvis det gik dem godt det første Aar. Baade Erik og den anden Dreng var blandt de ti udvalgte. Saa det er altsaa afgjort, at han skal forsætte med Studeringen i endnu fire Aar. Der var andre Universiteter, hvor han havde søgt, der vilde yde ham delvis fri Undervisning; men Restbetalingen for denne og saa Opholdet foruden vilde langt overstige, hvad vil vilde være i Stand til at hjælpe ham med. Det vil blive et Stræb som det er at kunne betale Bøger, Klæder og daglige Udgifter til Befordring for ham; men Opholdet hjemme vil blive billigere.

     Tiderne er jo sløje her med nedskaarne Lønninger, opgaarende Priser paa Nødvendighedsartikler, stigende skatter osv., saa vi sidder Temmelig haardt i det. Det har Drengen ogsaa Forstaaelsen af, saa han har saamænd troligt søgt Arbejde rundt omkring, men indtil nu er det ikke lykkedes at faa noget – bortset fra at han har arbejdet lidt med at slaa Græs i Haver for Folk her i Byen. For Tiden er han i en Spejderlejr her i Syd Jersey og giver Instruktion til Drengene, som skal være der i to Uger. Han Kommer hjem og passer Havearbejdet om Lørdagen. Frimærkesamling er stadig hans Passion, og han siger dig tak for Mærkerne, som du sendte ham.

     Du skal ogsaa have Tak fra mig for dit lange og interessante Brev og Avisudklippene. Sommetider er jeg lidt i Vildrede med Navne og Personer anførte deri, men det er jo ogsaa længe siden jeg var hjemme. Det kunde være dejligt igen engang at vandre rundt paa de hjemlige Egne. Min Kone længes ogsaa hjem for at se sin Moder som jo nu er til Aars. Men hvem kan nu tænke paa Rejser, naar det daglige Arbejde er blevet en Nødvendighed og en falleret Bank har taget, hvad lidt der var at tage. Naar der endda maa blive ved at herske Fred, saa kommer Verden vel over de trykkende Tider engang.

     Vi er raske, og jeg har stadig min Stilling i Forsikringsselskabet, saa vi har mindre Grund til Klage end saa mange har det. Her i Landet har Folk i det store og hele taget de daarlige Tider paa en fredelig Maade, privat Hjælp og Statshjælp til arbejdsløse har jo været stor. Naturligvis bliver saadan Hjælp misbrugt af enkelte, som vilde være arbejdsløse under alle Omstændigheder. Her i Byen var en utilfreds og klagede over, at der ingen Garage var til det Hus, som Nødhjælpen betalte hans Leje for; men den Salgs forekommer jo i alle Lande.

Hvordan gaar det i Danmark med et urolige Tyskland som nabo? Det synes som om Hitlers Regimente er på Hæld. Og hvad vil komme efter det?

Den 4^de Juli (Frihedsdagen her) hørte min Kone den danske Konge, Stauning og andre tale over Radio. Hun lyttede på Nabos Radio, for vor egen er ubrugelig for Tiden paa grund af udbrændte Lamper, eller hvad det nu er der i vejen med den. Vi bruger den ikke meget nu Sommeren, for saa er der i Regelen saa mange Forstyrrelser, at der ingen Fornøjelse er ved det.

     Ja, Anna, Hilsen til vore Slægtninge og Venner hjemme fra os her. Du faar undskylde at det meste af Brevet er bare om Skoleresultater for Drengen, men du ved jo, hvordan det gaar, naar man bliver ældre, saa er det Børn (og Børnebørn undertiden) som det drejer sig om.

Din hengivne Broder

Herman

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]