Stratford, N.J. den 2. November 1935

Kære Søster Anna.

Det var med Sorg, jeg hørte, at vor Søster Emma er død, og at hendes Sygdom beredte hende saa svære Lidelser. Det gør mig ogsaa rigtig ondt for Jens, som nu er alene. Vil du hilse ham fra mig og udtrykke min Medfølelse. Ja, Emma kunde for Alderens Skyld have levet længere end vi andre, som saa smaat er paa Vej til at blive gamle og graa, men den ondartede Kræft er der ingen rigtig Raad for endnu.

     Det er glædeligt at høre, at I andre derhjemme er raske og i Velgaaende. Og de yngste af Slægten trives synes jo at trives. Naar jeg ser paa det lille Billede af dit Barnebarn, Folmer, bliver jeg stærkt mindet om Herman paa den Tid i hans unge Aar, da han blev kaldet ”Mollerten”. Min Kone sagde, da hun saa Billedet. ”Hvor han ligner Herman”. Han ser fin ud i sin Sømandsrig; Jeg gad vide, om han skal fare paa Havet, naar han bliver stor.

     Der er ikke mange Søfolk i Familien. Erik var en Tur fra New York til en hel Del Havne paa Vestkysten af Sydamerika, blandet andre Valparaiso og en endnu sydligere, da han havde Sommerferie. Men det var nærmest for at se sig om og for at tjene lidt Penge. Han har ingen Lyst til Søen i den Forstand at ville vælge den som en Fremtid. Denne Gang var det ikke med nogen Onkel, han sejlede. Det var en dansk Damper ”Paula”, en af Lavridsens, man vi kendte i øvrigt ikke noget til den. En Bekendt i New York skaffede Drengen Hyre der ombord. Han havde megen Fornøjelse af Turen, - mere end jeg havde for resten, for jeg maatte jo tørne til og slaa Græsset paa Plænen hver Lørdag, efter at han var rejst. Og Sommeren var fin og Græsset groede som bar ondt.

     Ja Efteraaret har nu ogsaa været ideelt. Hele Oktober Maaned har vi haft, hvad i Danmark vilde blive betragtet som Somme_- vejr. Kun nu i de sidste Par Dage har det regnet en Del, men det er stadig mildt og der er endnu modne og halvmodne Tomater i Haven, ogsaa Chrysanthemer, ja selv Roser.

     Alt gaar her i den gamle Gænge: Erik gaar til Universitetet og klarer sig godt. Vi har jo aldrig haft nødig at min ham om Lektierne, endsige hjælpe ham med dem. Og nu kan vi (hans Mor og jeg) vel heller ikke hjælpe stort i den Retning. Barnet vokser tidligt fra sin Skammel, osv. Vi andre passer vort og bliver lidt graahaarede; men det er jo ogsaa allright, for det vilde ikke se saa godt ud, om man blev rødhaaret paa sine gamle Dage. Ja, Anna, jeg sludrer, men det gør gamle Folk.

     Lige nu lytter min Kone til Radioen, der giver Resultaterne af Boldkampe mellem et Par Universiteter: 92000 Tilskuere nærværende. Collingswood High School og Camden High kæmpes ogsaa i Dag (18000 nærværende), og Erik er til Fodboldkamp ved Temple. Stor Begejstring for den Slags paa min Kones Side, og for min Part ikke meget over Nulpunktet. I det hele taget kunde jeg magelig undvære hele Radioen. Maa jeg bede om en Gramophon og selv ha’ Lov at vælge Pladerne.

     Tak skal du have for Avisudklippene. Det glæder mig meget at høre om nyt og gammelt fra Egnen. Sommetider er det ligesom Erindringen om Steder og Personer slaar klik; men saa lysner det i Hukommelseskisten igen, og det hele staar klart for én.

     Nu hilses du og hele Familien paa det bedste fra os her.

     I dette Aar skal jeg dog huske at skrive til dig saa betids, at du faar Brev omkring ved den 3die i næste Maaned.

Din hengivne Broder

Herman

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]