Stratford, N. J. d. 20^de Nov., 1935

Kære Søster Anna.

Til Lykke med fødselsdagen. Jeg haaber du har det godt og hyggeligt paa Dagen. Ogsaa at Vejret er manerligt, for ved du hvad vi taaler ikke saa godt Uvejr som da vi var yngre. Her har det været mildt saalænge at naar saa en kølig Dag kommer, gaar man der og skutter sig.

     Alt staar vel til her med Helbredet. Tiderne er sløje og Lønninger smaa. Livsfornødenheder gaar stadig op i Pris, men hvornaar har de ikke gjort det. Min Kone meddeler mig stadig, at nu er Smør igen steget i Pris, og jeg maa da mindes de mange Gange, det selv samme blev sagt af Mor, da vi var Børn.

     Min Kone gaar og venter paa Brev fra sin Søster, som skal komme og besøge os, naar hendes Mand Damper kommer til New York. De kom til Montreal for nogen Tid siden. Det vil blive til Opmuntring for min Kone, naar Søsteren kommer. Ja, hun er for nylig bleven Bedstemoder, idet hendes Datter fik en Datter for ikke ret længe siden.

     Det er Meningen, at min Svigerinde skal blive her hos os, mens Manden sejler en Tur til Sydamerika, hvis det ellers kan passe med hans Tilbagerejse derfra, at den kommer til at gaa heropefter og ikke direkte til Europa.

     Vi fik Brev i Dag fra en Familie Larsen i Nakskov. De boede her i Stratford Og længes tilbage hertil igen, men der er jo ikke meget Haab om at faa Indrejsetilladelse til U.S.A. nu for Tiden. Deres Brev var dateret den 7^de November, og det bragte mig stærkt paa Tanke om, at hvis dette Brev skulde naa hjem til din Fødselsdag, Anna, da maatte det helst skrive i Aften og bringes paa (undskyld Stormfloden) Posthuset i Philadelphia i morgen tidlig. Naa, det har vel for Resten taget en Dag extra Tid fra Nakskov til København. Saavidt jeg husker, er det jo en ret lang Vej, især hvis man gaar ad Landevejen som jeg gjorde i sin Tid.

     Vi savner stadig vore gode Naboer, som flyttede langt ud i Pensylvania vest for Philadelphia. Vi har besøgt dem et Par Gange i Sommer. Nabohuset staar tomt endnu. Min Kone er særlig utrøstelig, men det hjælper vel lidt, naar hendes Søster kommer. Det er den Slags Stød, Verden gi’r. Mødes og skilles.

     Vi var ude der i Devon, hvor vores tidligere Naboer bor, til en af deres Smaapigers Fødselsdag. Hun havde udbedt sig som Fødselsdagsgave, at vi vilde bringe vor Hund med. Den holdt hun saa meget af. Den er nu ingen Prydelse i Landskabet, maa jeg sige, men en Rasehund er den, - mindst fem forskellige Raser. De mest fremtrædende Typer i Sammensætningen er Politihund og terrier.

     Alle taler om Krigen her. Det maa haabes, at den snart er forbi, og at Mussolini faar paa Pukkelen for i det hele taget at have begyndt den. Desværre fører jo den blotte Begyndelse meget ondt med sig. Det synes imidlertid som om England har besluttet, at Romerrigets Legioner skal stækkes i Flugten.

     Ja, Anna, nu maa du ikke tro, at du er bleven alt for aldersstegen med de tres. Nu om Stunder er man ikke rigtig gammel førend i halvfemserne. Jeg ved knap, hvor gammel jeg selv er; jeg har løjet saa mange gange om min Alder inde paa Kontoret, at det snart ikke er til at hitte rede i.

     De bedste Hilsener til alle hjemme. Min Kone og Erik sender dig Deres Lykønskning.

Din hengivne Broder

Herman 

Ps. Skal nok skrive til Jul

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]