Stratford, d. 10. Sept. 1936

Kære Søster

Som du ved, er jeg syg og vil ikke kunne leve ret længe. Kræft, siger Lægerne det er. Og da jeg selv mærker, at det gaar nedad Bakke Dag for Dag, vil jeg sende dig et Par Linier som en sidste Hilsen, medens jeg endnu er i Stand til at skrive.

     Indtil for nylig havde jeg haabet, at en Operation skulde have bragt mig paa Fode, men der kan ikke opereres paa Mavespytkirtelen, saa der er intet andet at gøre end at vente paa Døden. Jeg vil antage at det ikke vil var saa længe. Smerterne er ikke særlig stærke, og alt i alt har jeg haft en god Sommer; min Kone har passet og plejet mig saa godt.

     Anna, du skal have Tak for dine mange gode Breve, som jeg jo desværre ikke ofte svarede dig paa, skønt jeg altid var henrykt for dem. Ja. Tak for alt godt, kære Søster

     Vil du hilse Lavrids og jere Børn, og vil du hilse vore Søskende og Jens – hver og en. Sig dem, at jeg tænker meget paa dem i disse Dage. Livet er mange Gange vanskeligt; man faar ikke udrettet, hvad man havde tænkt at gøre – al den Gavn og Glæde, man havde i Sinde at være for andre, blev det ikke til noget med.

De kærligste Hilsener fra

Din Broder Herman

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]