Stratford N.J. den 21^de September 1936

Kære Søster Anna.

Endnu nogle linier fra denne Side af Havet. Da jeg skrev sidst undlod jeg at omtale Eriks Udsigter og andre Ting, som dengang var uvisse. Som du ved, har Drengen gaaet til Temple Universitet i to ar ved hjælp af Legat fra Universitetet og ved sit eget extra Arbejde. En Afbrydelse i denne hans Uddannelse vilde have betydet et stort Tab for ham paa flere Maader; men hvorledes han skulde blive i Stand til at fortsætte den, var vanskelig at se, nu  naar jeg snart skulde dø.

     Universitetslegaterne gives kun et aar, ad Gangen for Flid og Dygtighed. Her som overalt i andre Lande har Pengemidlerne været knappe, og følgelig Legaterne faa. Der var inte i Vejen med hans kvalifikationer, men mange om Budet og faa Midler ved Temple. Det gjorde os uvisse og ængstelige. Saa sagde imidlertid vor Læge her i Byen, Dr. Coxon, at han vilde laane Erik de nødvendige Penge, hvis det skulde slaa fejl med opnaaelse af Legat, og det lettede en tung Byrde fra vore Tanker for min Kone og mig.

     Nu her forleden Dag kom der Brev til Erik, at der var rimelig Udsigt til et Legat for ham og det er jo godt, hvis han kan faa det og ikke behøve at gøre Gæld. Han skal i Dag have fri fra sit Arbejde om Eftermiddagen for at gaa til Universitetet at registrere og høre nærmere om Legatet.

     Foreløbig har Erik Arbejde paa Kontoret hos vor forrige Nabo, Bronson, som mener, at det vil vare til December, og at han efter den Tid ogsaa vil være i Stand til at skaffe ham andet Arbejde.

     Bronsons, som nu bor i Devon i Pennsylvania, har ogsaa lovet min Hustru Ophold hos dem, indtil hun skulde kunne faa passende Beskæftigelse, der ikke vilde overstige hendes Kræfter. Hun er jo ikke stærk, og min langvarige Sygdom er jo nedtrykkende og trættende for hende.

     Huset her er det ikke muligt at beholde med Skatter og Prioritetsrenter som de er. Desuden ligger det saa langt fra Temple Universitetet i Philadelphia (længere end fra København til Roskilde), at Befordringsudgifter og Tidstab vilde blive uoverkommelige.

     Da vi flyttede hertil, var det nemt at komme til og fra Byen; der var Tog og Sporvogn til hver en Tid. Nu derimod er Sporvognstrafikken ophørt paa Grund af Personbilerne (Omnibusserne), men medens vi før kunne fra Sporvogn knapt saa lang fra os som fra dig til Vejen, der fører ud, til Antons, maa vi gaa langt til Omnibusbefordring, som naturligvis som alt andet er omtrent dobbelt saa dyrt som da vi først kom hertil. Hvor hade jeg mange Gange ondt af Drengen sidste Vinter, naar han kom hjem ve ottetiden om Aftenen eller endnu senere, vaad og forkommen og træt af Skolearbejde og det extra Arbejde, som det var nødvendigt at have gjorde,- og han saa maatte sætte sig til at gøre mere Skolearbejde til langt efter Midnat.

     Naar han nu derimod kan leje sig et tomt Værelse i Nærheden af Universitetet og faa det møbleret med Ting fra sit Hjem, vil han faa det noget lettere og have lidt mere Tid, skønt Udenomsarbejde er af det onde. Dog tvivler jeg ikke om, at han med sin Energi vil være i Stand til at overvinde denne Vanskelighed ogsaa. Maalet skulde jo være, at han i sin Tid vil blive en Støtte for sin Moder. Men med al denne Skriven om hans Uddannelse faar du, Anna, ikke nogen Forklaring paa, hvad han skal ”være”, Ja, Læregerning bliver det vel sagtens unde en eller anden form. Hjemme har vi jo Lærere med forskellig Uddannelse: Seminaristerne og Akademikere med Skoleembedsexamen. Han vil vel nærmest komme under den sidste kategori, om jeg end maa sige, at der kan være andre Forskelle mellem Uddannelsen i de to Lande. Jeg kender ikke saa meget til det; jeg ved bare, at han er flittig og dygtig - og en god dreng.

     Jeg er endnu i Stand til at side ude i Haven. Dette Brev er skrevet der ved et lille Bord, hvor jeg har en Lænestol med Pude under mig. Der bliver vist faa Solskinsdage igen.

     Det gør mig rigtig ondt at høre, at Anton er syg syg af en Hjertesvaghed, han som altid har været saa virksom og nu maa sidde stille. Det er da godt, at hans Søn kan være en Hjælper. Vil du sige til Anton og Maren Stine, at jeg tænker med Kærlighed paa dem. Du og Lavrids er ofte i mine Tanker – og vor Broder karl – og jeg siger jer alle Tak for gode Tider, vi har haft sammen. Marie og Olof staar ligesom fjernere i min Erindring. De var jo smaa, da jeg drog ud for at være borte lange Tider ad Gangen, saa dem har jeg jo knapt kendt.

En hjertelig Hilsen til vor Svoger Jens, som maatte miste Emma. Det er jo næsten værst for ham. En god Hustru er det bedste, en Mand kan have. Det maa jeg sande nu kan du tro, Anna.

     Kære Søster, hils nu alle vore Søskende og deres Familier.

     Hvis det trækker ud med mig, men hvis jeg alligevel senere skulde være i staand til at føre Blyanten, skal du nok faa Brev igen fra den hengivne Broder

Herman 

Ps. Erik sagde, da han kom hjem fra Temple, at det sikkert nok med Legatet.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]