Stratford, N.J., den 10^de Oktober 1936

Kære Søster Anna.

Tak for dit Brev; som kom i Tirsdags. Du kan tro, det livede op at høre fra dig; jeg var netop temmelig nedslaaet den Dag paa Grund af Smerter. Siden har det ikke været muligt at skrive førend i dag. Det gaar nemlig ned ad Bakke, saaledes som det var at forudse. Nu begynder Løvet at falde og Vejret er ustadigt, saa jeg kan ikke mere komme ud i Haven. I det hele taget kan jeg ikke bevæge mig ret langt fra Sengen. Smerterne er ikke uudholdelige, og jeg kan stadiglæse Bøger og Aviser, det hjælper til at holde Humøret oppe. Først og fremmest maa jeg være glad for min Hustrus kærlige Omsorg. Men nok om Sygdom.^*)

     Du kan Tro Anna, at jeg er glad ved at kunne skrive endnu nogle linier til dig. Det er ligesom Forbindelsen med ens kære dog ikke er helt afbrudt, saalænge man kan skrive til dem. – der er kommet Postkort fra Oluf igaar med Billeder af Vedskølle Mejeri, at Hus hvor Banke(??) smedien engang var, og saa Herfølge Kirke set fra Nord. Det var pænt af Oluf at sende mig det. Vil du sige ham Tak. Og, Anna, jeg maa ikke glemme at bringe dig Eriks Tak for Frimærkerne; dem blev han glad for. Hvis du af og til har nogle til ham, vil han sætte meget Pris paa dem.

     Det gør mig ondt for Karl, som har maattet slide saa haardt for Tilværelsen og kæmpe med mindre tilfredsstillende Forhold hjemme; dog er jeg glad ved at høre, at han har flinke Børn. Og Anton, som har Mas med den Hjertesygdom, deet er rigtig Synd for ham. Der kan være noget i, hvad Oluf siger, at vi er af en svag Slægt. Du maa haabe, Anna, at dine Børn tager Arv fra Lavrids Familie. Naa, vor Mormor blev dog 84 Aar og var rask og rørig højt op i Aarene; men jeg har aldrig haft nogen Fidus til hendes bedre Halvdel, Anthon Charles Hindborg, han var vist ”a bad egg”, et daarligt Æg, som man siger paa engelsk. Det kunde været interessant at have kendt lidt mere til sin Slægts oprindelse, end man gør. Jeg gad saaledes gerne have vidst, om der var nogen Forbindelse med den og Professor Niels Hemmingsen, hvis Billede paa Frederiksborg Museum minder saa slaaende om Far i hans senere Aar. Hvis du og Lavrids engang skulde komme derop, saa besøg Museet og se, hvad jeg mener. Det kunde jo hænde, at I kunde tage jer fri og komme den Vej opefter.

     Her forleden var en af Dansk-Fransk Skibe i Philadelphia. Kaptajnen er Broder til min Svigerinde Majas Mand. Derfra fik vi a vide, at Majas Søn var bleven gift fra Køge Raadhus den 7^de September. Han hedder Vagn Petersen. Hans Kone er en sjællandsk Gaardmandsdatter med mange søskende, saa det blev ikke til nogen Gaard for Vagn. Han har lært Landvæsen og været Forvalter i større Bedrifter, end den han selv har faaet købt sig, nemlig et Sted paa 12 Tdr. Land med 2 Heste, 6 Kør, og en Del Grise og Høns; men han vilde nu have sit eget og har været forlovet med Pigen i lang Tid. Hvormange Tdr. Land var det Anton begyndte med, var det ikke noget lignende? Hvor Vagns Ejendom er beliggende er jeg ikke rigtig klar over, men jeg har Indtryk af, at det  er ad Ringstedkanten til; Svigerforældrenes Gaard er paa Ringstedegnen.

12. Okt. 1936

Ja jeg maa slutte Brevet, Rudolf er for træt til at skrive, og han vil gerne, at det skal af Sted saa snart som muligt; der er ikke noget at skrive udover hvad han selv har fortalt, vi skal nok skrive igen i løbet af en Uge eller saa.

Mange hilsner

Elisabeth Hemmingsen

Kærlig Hilsen

Din hengivne Broder

Herman 

*) Erik fortæller: Herman kom hjem fra søen i 1926 med fremskreden kræft i bugspytkirtlen. Man sagde på hospitalet, at han højst kunne leve en månedstid, men han levede i 10 år til. Det var ikke gode år. Han havde mange smerter. Erik tror ikke, at han vidste, at han var syg af kræft. Elisabeth og lægen bestemte, at han ikke skulle have noget at vide.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]