Rotterdam. 11/8 1913.

Kære Fader.

I har vel saa omtrent opgivet derhjemme at høre fra mig mere. Nogen egentlig flittig Brevskriver er jeg jo ikke.

     Der er heller ikke meget at skrive om. Vi sejler i den gamle Fart med Træ fra Rusland til Rotterdam og derfra hjem til Kbhvn. med Briketter til de danske Statsbaner. Dog har vi været en Rejse til London med Trælast ogsaa nu her i Sommer. Det er et Par Maaneder siden.

     Vi skal gaa et Par Rejser til Riga endnu, inden Vinterrejserne med Kul fra England begynder. Jeg skal se om jeg ikke kan købe en Samovar til Karl som Brudegave. Det er sandt nok lidt sent, men sent er jo bedre end aldrig. Der var en ganske nydelig themaskine af Messing, sidst jeg var paa Markedet i Riga; men jeg maatte lade den staa, fordi jeg ikke have Penge nok til at købe den for. Venner og Bekendte sender stadig Bud med om Themaskiner, Messingstager, D^o Strygejern og Mortere, som sælges forholdsvis billigt i de russiske Havne. Som regel maa de ikke koste noget videre, og saa bliver de jo ogsaa derefter. Den billigste, jeg har købt, var en ganske lille, bulet en (næsten én eneste Bule), som Maskinmestrene fiksede op for mig, saa den blev helt præsentabel. Den fik jeg i Libau for 1. Rbl.; men i Almindelighed faar man en pæn Maskine af Messing eller Tombak for 6 Rbl. Den jeg har Kik paa til Karl bliver imidlertid dobbelt saa dyr, hvis den ikke er solgt, til vi kommer til Riga igen.

     Dersom Anna skal have en, maa hun sige til i Tide, medens vi endnu sejler paa Rusland. For Resten maa hun vel raadføre sig med Lavrids desangaaende; thi en Samovar skal jo helst staa paa en Buffet. En Amagerhylde kan jo kun rumme Lysestager og desl.

     Første Maskinmester havde købt én for et par Rejser siden. Den skulde han selv have, sagde han; men senere kom han i Tanke om, at der hørte Buffet til. En Buffet hørte rettelig hjemme i en Spisestue, og særskilt Spisestue kunde man jo kun have i en Lejlighed paa mindst tre Værelser. Da han desuden ikke var gift, fandt han det urimeligt at leje en 3 Værelses Lejlighed for Themaskines Skyld, - saa han forærede den bort.

     Om en god Maanedstid – antager jeg – faar jeg Skib at føre, om det nu bliver Gulfaxe, hvad Skipperen her mener, eller det bliver Skinfaxe. Forhaabentlig faar jeg da mere Fritid, naar vi ligger ved Land? end jeg nu har. Sidst vi var i København skiftede vi 2^den Styrmand, saa det kunde ikke lade sig gøre, at jeg rejste nogen Steder, og endnu er han ikke saa meget inde i Sagerne, at det gør noget.

Jeg længes efter at komme ned og se til eder. Venlig Hilsen til alle Familiens Medlemmer og til Niels Nielsen

Din hengivne Søn

Herman.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]