911 North Spring Street. Pensacola, Flo. D 1^ste December 1919.

Kære Søster og Svoger.

Mange Tak for Brevet af 10. f. M., som jeg fik forleden Dag. Som sædvanligt er der jo fuldt af Nyheder i Brev fra dig, Anna. Det glæder min Kone og mig meget at høre fra jer, og at høre, at alt staar vel til hjemme hos jer. Det var rigtig morsomt at høre, at I har faaet Hest og Jumbekøretøj. Det er noget andet med »Peter«, som jeg mindes fra den Tid, Drengene var smaa. En meget god Kat, men stædig som en Ulykke. Ja saa I har allerede haft Frost og Sne i Begyndelsen af November. Den Slags har vi ikke haft endnu. Der kan højst komme lidt Nattefrost i Januar og Februar; men Sne, nej. Vi har købt en Ton Kul og et lille Læs Pindebrænde for henholdsvis $10 og $ 2, og det skulde saa være tilstrækkeligt for Vinterbrændsel. Vi har haft Ild i Kaminen (Kakkelovne bruges ikke) et Par Gange, bl. andet i Dag, men det er ikke ofte, at det behøves før hen i Januar. Peter leger ude hver Dag. Vi fotograferer ham flittigt og vedlagt vil findes nogle Smaabilleder, som jeg vil bede jer fordele imellem jer og modtage som en Julehilsen.

     Det vil antagelig tage nogle Maaneder endnu, inden mit Skib blive færdigt, og saa igen nogle inden den naar at komme hjem til Danmark; men jeg haaber at kunne komme ned og besøge jer i Juni Maaned næste Aar.

     Efter dit Brev, Anna, er der jo Udsigter til Familieforøgelse baade hos Carls og hos Maries. Der er uden Hensyn til Hartkornet altsaa, begge Steder; men hvad skal man sige til det, vi er jo alle Mennesker, som han sagde Hvalfisken. Marie er jo ikke videre stærk, desværre, saa det var maaske ønskeligt, om en mindre Frugtbarhed havde gjort sig gældende der. Karl kan jo bedre opdrage sin Flok i Frihed der ude paa Landet.

     For Øjeblikket har vi foruden Peter endnu et barn i Huset. En Rejseledsagerske af min Kone, en Fru Andreassen fra Christianssand i Norge kom hertil for at besøge sin Mand, der førte Skib herovre. Nu er han imidlertid uden Skib og samtidig uden Lejlighed. De bor saa hos os, til de kan faa Lejlighed, og de har deres lille Pige med dem. Hun er seksten Maaneder. Peter hader desværre den unge Dame, saa her er et farligt Hus med Skraal og Skrig. For ikke at vi skal gøre Uret mod nogen, falder der rigeligere med Prygl til Drengen, end han nogensinde har faaet før, hvad der igen medfører, at han lider hende endnu mindre. Han fører nu en lige saa ulykkelig Tilværelse som min Svigerindes Dreng, Vagn, da hans Moder i sin Tid havde en Veninde som Gæst i Huset. Veninden havde en lille Dreng med sig, der hed Ole, Saa bad Vagn sin Aftenbøn: »Kære Vorherre, vil du ikke nok snart sende Ole hjem, for jeg er ked af at have ham her.«

     Naar I faar dette Brev, har Lavrids vel ikke andet i Entreprise end nogle Kakkelovnes renserier, som han kan sende sine Svende ud paa, Ejvind og Herman, mener jeg. Det glæder os, at der har været saa godt med Byggeri. Det har vel nok ikke gaaet af uden Arbejdsvanskeligheder kan jeg tænke; men de to fornævnte Svende har vel ikke gjort saa meget Vrøvl.

     Nu vil jeg slutte Brevet med mange kærlige Hilsener fra os alle tre til jeg alle derhjemme.

     En rigtig glædelig Jul til jer og vore Slægtningen, som I venligst bedes hilse fra os.

Jeg forbliver jeres hengivne

Herman.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]