Ombord på Galease »De 2 Søstre« af Thurø. Capt. Clausen
Odensegabet, den 22 April 1894.
Kjære Forældre.
Nu er jeg da naaet at komme til søs. I maa ikke tage det fortrydeligt op, at jeg ikke rejser hjem; jeg rejste nemlig over Hals og Hoved til Kjerteminde Tirsdagen som jeg havde været hjemme om Søndagen; men der var ingen Hyre at faa, saa jeg maatte vente. Jeg var hos Mühldorffs Svoger med hvem jeg var ude at fiske ved Midskov, som ligger ved en Gren af Odensefjord, der kaldes Dalby bugten. Imidlertid skrev jeg til Svendborg og telegraferede til Odense, men da der ikke var noget havde jeg tænkt at pakke mine Syle sammen og rejse til Kjøbenhavn, men saa kom der Telemeddelelse fra en Hyrebasse, at jeg kunde komme med ovennævnte Galease som Kok, jeg gik saa til Odense og kom ombord samme Aften, og nu skrupper jeg Gryder, saa det er en Lyst. Vi ligge i Kanden og vente paa Gunstig Vind for at gaa balastet til Lysekil i Sverige, hvor vi vistnok skulle have Brosten til Stettin. Jeg tror det havde været bedre for mig at komme med Andreasen paa »Caroline«, for paa denne er ikke godt at være. Kaptajnen er rigtig flink, men Styrmanden er grov og skælder ud fra Morgen til Aften, men det gaar vel over. Jungmanden, som er fra Korsør og hedder Jens, er en flink Gut. Han hjælper mig tilrette med Sagerne.
I forgaars fik vi Labskovs, igaar kogte Rødspætter og i dag Flæskesteg til Middag.
Igaar tog vi ogsaa noget mere Ballast ind, - den er tung at skovle indenbords – Sand og Lerklumper var det. Foruden at være med at skovle, hev jeg i Spillet saa det knagede i Rygraden. Ah, hvor det er rart, det er Søndag i dag, jeg er saa mør i Lemmerne saa jeg har godt af at hvile ud.
Kaptajnen spurgte igaar: »Hvad har du ellers været før Kok?« Ja, jeg forlod Landet jo. Saa sagde han: »Hvormange Penge er du saa rendt med?«
Det falder mig ellers noget bagvendt at skulle springe af sted, naar Styrmanden raaber: »Kok!«, jeg maa jo saa raabe »Hallo«, »Gjør mig de Træske rene baade udvendig og indvendig!« siger han. »Javel.« svarer jeg skjønt jeg kunde have den største Lyst til at lange ham Træskoene lige i Gesichtet. Eller, naar han kalder og saa bare langer mig en væmmelig Spyttebakke op fra Kahytten for at jeg skal gjøre den ren. Ja, den Sømand han maa lide langt mere ondt end godt. Det bliver værre endnu, siger Jungmanden, for naar vi kommer i Søen, saa bliver jeg søsyg; men jeg vil da haabe at hans Spaadom slaar fejl.
Det er ellers et stort Skib af en Galease at være, ligesaa stor som en Skonnert.
Agter i Kahytten, har Kaptajen og Styrmanden Opholdsstue, midt paa står Kabysen, hvor Maden bliver lavet, og henne for ligger Jungmanden og jeg, han i bagbords og jeg i Styrbords Køje.
Jeg har kjøbt en Madras og et Tæppe, men Jens har lavet mig en Madras og et Tæppe til.
Jens har før været Kok ombord her, men saa blev Jungmanden Peter afmønstret i Odense, og nu er Jens i hans Sted.
Store Bededag var vi oppe i Byen, og da vi gik forbi nogle unge Mennesker, siger Jungmanden til mig »Sig: Goddag Kollega.« de havde nemlig Havelocks paa, og han havde set, at jeg havde en i min Kiste.
Klokken 5½ skal jeg op om Morgenen for at lave Kaffe. Om formiddagen laver jeg The og om Middagen serveres Maden kl. 12. The Kl. 6 Eftermiddag, og saa er vi færdig. Saadan gaar det da til, når vi ligger ved Land, hvordan det ellers er ude paa Søen, ved jeg ikke, men jeg faar jo nok Kærligheden at føle. Kunde vi bare snart komme til at sejle, saa jeg få min Søsyge overstaaet.
Styrmanden tror at jeg er tunghør, for jeg siger ofte: Hvad behager; men det kommer af at jeg ikke er Sproget mægtig. For det første kan jeg ikke forstaa hans Thurø Dialekt og for det andet taler han ikke saa tydeligt, saa det gør noget og for det tredje er Navnene paa de forskellige ting her ombord mig helt ubekendte, og ?? han skælder ud.
Ja, Kjære Forældre nu vil jeg slutte mit Brev, og bede eder hilse mine Søskende fra mig, og ellers enhver af mine Kjendinge, Men først og sidst hilsen I fra Eders
Herman.
Min Adresse bliver vistnok som foran paa Brevet, men altsaa Lysekil Sverige.
[ Forrige brev | Oversigt | Næste brev ]