Ørnefjord ved Lysekil, den 2^den Mai 1894

Kjære Forældre

     Da nu Reisen hertil er overstaaet, og den sidste Del af Lasten er kommen ind i dag, vil jeg skrive til eder herfra, hvor vi vist skulle seile snarest muligt, naar Vinden bliver til det. – Hvis I have skrevet til mig, saa faar jeg ikke Brevet førend vi seile, fordi vi ikke ligge ved Lysekil By, men ved en Plads i Nærheden deraf, der hedder Ørnefjord, og Brevene blive liggende hos Consulen i Lysekil, men jeg haaber og venter med Længsel, at der er Brev fra Eder.-

     Reisen er gaaet godt – vi have havt smukt Vejr hele Tiden. Men I kunne tro det har været strengt Arbejde at laste utilhuggede Brosten, jeg har ogsaa Huller overalt paa mine Hænder, og en Finger stærkt forslaaet. Stenene blive huggede ud af Klipperne, som der er nok af her rundt omkring, og saa færges de ud til Skibene i Pramme og langes op over Lønningen og derfra ned i Lasten.- Her er ellers smukt her ved Fjorden: kønne malede Træhuse nogle grønne Agre og en liden Birkelund, men ellers Fjæld ved Fjæld.-

Der er 2 danske Galeaser foruden denne - ligeledes fra Thurø -, som ligge her og ligesom vi skulle til Stettin med Sten; ja, der er da ogsaa kommen en dansk For- og Agterskonnert hertil idag. Paa begge disse to andre Galeaser ere Kokkene bare nogen, der ikke har seilet før nu i dette Foraar, ligesom jeg. Paa den ene er det en tysk Dreng, der, da han kom ombord for kort Tid siden, ikke kunde tale eller forstaa et dansk Ord, og saa er det jo dobbelt vanskeligt for ham at begynde at seile; - jeg har selv Læs nok med at forstaa Styrmandens Thurø-Sprog.

    Herfra gaa vi altsaa til Stettin med de rare Sten og Adressen bliver mit Navn og derunder:

Galease »De 2 Søstre« af Thurø. - Capt. Clausen.

Dansk Consulat

Stettin

Tyskland

    Fra Tyskland skulle vi vist til Finland, men jeg skal nok skrive nærmere derom. Lampen her i Lukafet er ved at blive lige saa døsig som jeg selv er saa jeg maa slutte mit Brev. Dersom der er noget i ville vide, da spørg flittig i Brevene til mig, for saa faar jeg mere at skrive om end dennegang.

Til Etatsraaden har jeg sendt Brev med Tak for Anbefalingen, som Slotsforvalterens Fuldmægtig var saa venlig at sende mig en Afskrift af; den er jo rigtig udmærket, synes jeg - Skulde der komme nogen Breve til mig, ere I nok saa gode at sende mig dem, naar I selv skrive.

Nu til Slut mangen Hilsen til mine Søskende og til eder fra eders Søn

Herman

PS. Bed Anton hilse Marie, Niels og Peder Pedersen fra mig, og hils ogsaa Kristian Herbst, naar I se ham.

[ Forrige Brev | Oversigt | Næste Brev ]