Stratford, N.J. d. 6^te December 1933

Kære Søster Anna.

Tak for dit Brev, som jeg modtog for længe siden (i Oktober) og skulde have svaret paa; men du ved, hvordan det gaar, naar noget bliver opsat. Skrivning er nu engang ikke min stærke side.

     Dit Brev glædede mig meget, og det var fuldt af Nyheder om Slægten. Tak ogsaa for det interessante Avisudklip med overskrift ”gammelt og nyt”, som beretter Niels’s Ungdomsoplevelser paa godt Sjællandsk. Erik blev henrykt for Kræftmærket.

     Han er for Resten syg og sengeliggende i dag paa Grund af en mægtig Byld, som Lægen maatte aabne, og igaar havde han end ikke Lyst til at se paa sine Frimærker – saa vi kunde se, at han var rigtig daarlig tilpas. Nu er hans Øre aalright, saa Galskaben skal jo ud paa anden Maade. Hvis han spiste flere Grønsager og færre Stykker Smørrebrød med Syltetøj paa, vilde hans Blod være renere, mener Doktoren; og det kan der vel være noget i.

     Efteraaret har været fint her, og det er kun de sidste Par Dage at Vejret har været fugtigt og mørkt med Smaaregn. Klimaet her er godt sammenlignet med den kolde triste Vinter i Nordeuropa, for der er meget Solskin Aaret rundt, og det er lige noget for en gammel Dreng som mig, som efterhaanden er bleven temmelig kuldskær. Her i Familien er der gerne Uenighed om, hvorvidt Stuetemperaturen skal betegnes Kulde eller Varme. Min Kone og Drengen er ikke saa kuldskære, saa de holder paa, at vi skal spare paa Kullene, og det kan der jo være Rimelighed i, for vi bruger gerne ti Tons hver Vinter foruden en Del Optændingsbrænde.

     Med undtagelse af Drengs Byldplage (som jo kun er noget forbigaaende) er vi raske og rørige her. En gammel Ven af os, Kaptajn Hecksher, som bor i Lester, Pennsylvania, og som plejer at besøge os og gerne bliver hos os nogle Dage ad Gangen, er bleven aflægs i den senere Tid, saa vi var ude at se til ham i Søndags, hvad han meget ønskede. Derved gik vi glip af at høre den danske Konge tale over Radio. Det traf sig nemlig, at det var mens vi trillede i Sporvogn til Lester at Kongen talte. Ja, der er noget for enhver Smag paa Radioen. Jeg kan nu magelig undvære det meste af det og foretrækker Fred og Ro ved en Avis eller Bog, undtagen naar jeg kan faa at høre en Regeringspræsident, en Konge eller en anden mægtig Mand. Man har jo altid den Tilfredsstillelse at kunne lukke a’, naar det passer en. Ja, det er en meget interessant Tid, vi lever i, men den er drøj at komme igennem økonomisk set. Tiderne er sløje her ligesom alle andre Steder, men det synes dog som om der er en Smule opgang i Tingene.

     Igaar blev Forbudsloven mod Spiritus ophævet her i Landet. Det betyder saa lidt for de fleste Mennesker nu, for der er Pengeknaphed, og jeg tror, mange Mennesker blevet vænnet fra Flasken i Løbet af aarene. Hjemme i Danmark er Spiritus saa dyr, at mange vel af den Grund afholder sig fra at købe den.

     Jeg haaber, at dette Brev naar hjem til Jul. Baaden gaar fra New York den 9^de December, saa det skulde vel naas. Det er ellers en kendt Sag, at nu om Stunder gaar mange Breve tabt, langt flere end i tidligere Tider.

     En Bekendt af os, som hedder Larsen, og som arbejder som Tegner paa Nakskov Skibsværft, skriver, at han forgæves har søgt at komme tilbage til U.S.A. Han og hans Kone og en lille Søn rejste til Danmark for mere end et Aar siden i den Hensigt at blive hjemme, men han kunde intet arbejde faa. Først for nylig fik han det i Nakskov men kun for 4-5 Maaneders Tid. De boede her i Stratford og ønsker nu bare at komme tilbage hertil igen. De var flinke Mennesker, og de var de eneste Danskere, som i omgikkes her i Byen. Ellers er vore Venner og Naboer her Amerikanere.

     Kære Anna, hils nu alle i Familien baade dem jeg kender og dem jeg ikke kender, og hils vore fælles Bekendte.

     En Glædelig jul ønskes dig og Lavrits og jer ganske Slægt

     Fra din hengivne Broder

     Herman

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]