Kjøbenhavn, d 16. April 1901.

Kjære Søster og Svoger.

Da jeg igaar talte med Murer Hansen fra Herfølge, da han sammen med sin Hustru rejste med »Saltholm« over til Malmø, fortalte han den Nyhed for mig, at I være blevne velsignede med en Arving, en Dreng. Maa det være Maria og mig tilladt at bringe vor bedste Lykønskning i den Anledning. Hansen fortalte, at I være raske, og at alt var vel. Desuden sagde han, at Anton var bleven Fædrelandsforsvarer og laa paa Sølvgadens Kaserne. Naar I vil, da skriv os et Par Ord til og lad os faa hans Adresse eller send ham vor. I maa ogsaa fortælle, hvorledes det gaar med den lille. Jeg er helt misundelig. Hvorfor kunne vi ikke have faaet Lov at beholde vor Dreng. Gid I maa faa Glæde af eders Lille.

Hvorledes gaar det med Fader, kan han finde sig tilrette i sin Værdighed som Bedstefader?

     Anna, du kan vel knap faa Tid at skrive nu, men saa du, Laurits, du maa skrive et lille Brev, som jeg nok skal svar paa igen.

     Nu faar jeg slutte med Hilsen til mine Søskende og eder og Fader først og sidst fra Maria og mig

Eders

Herman Hemmingsen.

Adrs.

Lills Strandstræde No 8 I.s.o.G.
Kjbhvn K.

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]