Huelva, Spanien, d. 12de September 1909.
Kære Svoger og Søster.
Det bedrøvede mig at høre, at lille Folmer var død; han var saadan en rar Dreng og min Gudsøn. Kanske var det dog, som du skriver, Anna, for det bedste. Brevet var saa indholdsrigt, om Karl, om Staalnakkens Hus, om Musikerens Do, om Anes Stuelænge og meget mere; men, Anna, husk paa, at jeg har intet hørt om de to førstnævnte Huse, hverken Beliggenhed eller andet, saa hvis du vilde fortælle lidt derom i næste Brev, vilde det glæde mig. Karl har jeg skrevet til i Dag efter Adressen Tanslet, Als, saa jeg haaber han faar Brevet. Er det Peter Karlsen, som har fulgt ham derover, og saaledes løsrevet sig fra Kuglesten og Østsjællands lykkelige Jagtegne, eller er det en anden Peter?
Glem ikke at lykønske Skejsen fra mig i anledning af det gode Eksamensresultat. Stakkels Johannes, hils ham ogsaa. Han sagde vel, da Eyvind fik Nummer to: »Det er der s’mæn’ datte novet ved.« Husk Mollerten paa, at han skriver et Vintergæksbrev til mig, naar han faar lært Skrivekunsten. Ja, Drengene har vel været i Lellingeskoven til Børnefest?
Med Hensyn til min egen Ringhed, saa tilendebragte jeg jo Middelhavsturen med »Bellanock« og kom med den tilbage til Antwerpen, hvor jeg mønstrede af i god Tid for Sejlskibshyre, som jeg fik, hvad jeg alt lod jer vide fra et Brevkort, om Bord i en fin norsk Fuldrigger, »Cambuskenneth« af Tvedestrand. Den er lige bleven købt fra England og er et Jernskib og kun 16 Aar gammel. Den er ca. 1800 tons og højere rigget end »Lota«, som ogsaa er bleven norsk Ejendom og nu hedder »Storesand«. »Lota« laa i Tørdok i Antw. Og jeg kendte den igen, da vi kom op ad Schelde med »Bellanock«. Den skal komme hertil i Ballast og laste Jernerts for Wallaroo ligesom vi. Ja, jeg er altsaa anden Styrmand (85 Kr. mdl.), har mit eget lille hvidmalede Lukaf med Skab, Kommode med Skrivepult, Servante, Slagbænk med rødt Plydses Hynde, Boghylde, Hylde til Vandkaraffel og Glas, samt to Køjer med gule Gardiner. Jeg ligger dog ikke i mere ned den ene af dem, i hvert Fald ad gangen. Messedrengen bringer Vaskevand og holder Kamret i Orden. Tre Gange varm Mad om Dagen og Eftermiddagskaffe, og desuden en venlig Omgang, idet Skipper og Styrmand er flinke Folk. Førstnævnte, hvis Vagt jeg tager i Søen, er kun 29 aar gammel. Styrmanden er omkring ved de fyrre. Mandskabet forude er temmelig blandet: 1 Russer, 1 Japaneser, 1 Franskmand, 4 Tyskere, og Resten Svenskere og Nordmænd; men ingen Danskere. –
Ja saa Oluf er hos N. Larsen og træder i Bebbes Fodspor, som jeg saa maa sige til Trods for at Æltningen ikke længer foretages med Fodkraft. Hils ham fra mig. Ligeledes Oluf – Murersvenden. Min særlige Hilsen til Niels Nielsen. Hils for Resten Familie og Venner Camilla og Postens Marenstine – man maa jeg vedligeholde sine kvindelige Bekendtskaber) og fortæl Bebbe, at jeg er glad og godt tilfreds om Bord i mit nye Skib.
Jeg forbliver eders hengivne
Herman.
[ Forrige brev | Oversigt | Næste brev ]