Wallaroo, d. 9. Januar 1910. 

Kære Svoger og Søster og Bebbe og Drengene og alle sammen!

Vi kom ind i Gaar Eftermiddags og det var med Glæde, jeg modtog Kortet med Hornbækfiskerne paa og Annas Brev. Der var ogsaa Brev til mig fra Emma og et Kort med Billede af Smeden, Svenden, Smedens Kone og Paul staaende udenfor Aashøje Smedje. Karl har derimod ikke skrevet, saa jeg skal skrive til ham igen.

     Nu sidder I derhjemme og har Vinter, mens her er den dejligste Sommervarme, og Hvedehøsten er lige tilendebragt. Den har været god og rigelig siges der, - Vi havde 95 Dage fra Huelva hertil. Om Jul var vi paa omtr. 41° S. Brd. Og 120° Ø. Lgd., medens vi havde Nytaar paa omtr. 37° S. Brd. Og 134° Ø. Lgd. Eyvind kan jo se efter paa Kortet, hvor det er. Det glæder mig at høre, at han er flink i Skolen, og at Mollerten ogsaa har lagt sig efter Videnskaben. De vokser vel begge to saa stærkt, at jeg ikke vil kunne kende dem, naar jeg engang kommer til Danmark, for det kan vist vare nogen Tid endnu. Vi skal laste Hvede her, naar Jernertsen er udlosset, men om det bliver for Evropa eller for Sydafrika er endnu ikke afgjort. Hvis det bliver for det sidstnævnte Sted, vil det jo tage nogen Tid, inden »Cambuskenneth« kommer til Evropa, for saa bliver det at gaa til Avstralien for Kul i Newcastle omme paa Østkysten, derfra til Vestkysten af Sydamerika for at faa Salpeter hjem til Evropa. En lignende Rejse som den jeg gjorde med »Lota«.

     Apropos om »Lota«. Den hedder jo nu »Storesand« og er norsk. Den lastede i Huela samtidig med os, og den forlod samme Plads kort efter, at vi var gaaet derfra. Den har imidlertid været mindre heldig end os, idet den har haft Uheld med Jernladningen kort efter, at dens Rejse var begyndt. Den Del af Ladningen, som var paa Mellemdækket brød gennem dette og faldt ned i Underlasten, hvad der bevirkede, at Skibet blev helt uregerligt, saa det maatte ind til Teneriffa.

     Vi havde ogsaa lidt Uheld, idet Ladningen i underrummet sank et Par Fod paa Grund af, at Træplatformen, som den hvilede paa gav efter paa flere Steder. Nogle af Mellemdæksbjælkerne knækkede, andre bøjede sig men Ladningen blev dog, hvor den var i det hele og store; dog kunde Forandringen mærkes tydeligt nok i den Maade, hvorpaa Skibet opførte sig, om jeg saa maa sige. Vi var nede i Vestenvinden dengang paa 44° S. Brd. Og 64° Ø.L. den 10. Dcbr. Og havde, som altid er Tilfældet, Storm og høj Sø. Vi maatte skyndsomst søge højere mod Nord, for Skuden slingrede, saa vi troede, Masterne skulde gaa over Bord. Vi havde ogsaa nogen Slagside Det gik bedre, da vi kom i finere Vejr.

     Under Linjen havde vi den sædvanlige Daab af dem, som ikke tidligere havde passeret Ækvator. Blandt dem var to tyske Dæksdrenge, en norsk Matros og Kokken, som er Russer fra den armeniske Grænse.

     Flyvefisk har det været daarligt med, kun nogle elendige smaa tingester nu og da, ikke større end de mindste af de Sild, Stensmeden kører rundt med.

     Nede i Vestenvinden fangede vi derimod plenty med Albatrosser, som ikke smager saa helt ilde, naar de bliver ordentlig tillavede. Vingebenene er gode til Pibespidser og Rør. Næbbene kan man lave Knager til Knagerækker af. Stuarten har lavet en fin lille en med bare tre Næb paa et Stykke Træ, som han har indlagt med Stjerner og Hjerter af en anden Slags Træ.

     Hvis vi kommer til at gaa hjemefter, skal jeg se at faa et smukt Exemplar af en Albatros udstoppet til Lavrits. Det bliver kun en Slags foreløbig Udstopning, man kan foretage om Bord, men det kan jo blive gjort bedre, naar man kommer til Land. Det er jo en Fugl, som kun faa har set i Evropa, hvor der kun findes de udstoppede Exemplarer, i Musæerne men ingen levende i Zoologiske Haver, da de dør, naar de skal passere Linien. Der er gjort mangfoldige Forsøg paa at bringe levende Fugle hjem i Dampere, hvor der har været indrettede Rum til dem med nogenlunde samme Temperatur, som den de er vant til, men forgæves. Efter Sigende er Præmine 1000£ for at faa én levende til England.

     Foreløbig har jeg en 4-5 Næb af Albatros og en hel Del andre Søfuglenæb samt Vingeben i lange Baner. Ejvind skal faa nogle til sin Samling, naar jeg kommer hjem. Skind brød jeg mig ikke om at tørre, for de kan ikke holde sig, undtagen man har særlige Præparater til at gnide dem ind i. Inden vi gaar herfra, skal jeg købe den Slags Ting. Der maa kunne blive fine Boaer, Vinterhuer og lignede af Fugleskind.

     Der var flere af Folkene her om Bord, som havde Skind hængende til Tørre, men Rotterne, som har formeret sig stærkt, siden den lille Kat, jeg fik i Boardinghuset i Antwerpen faldt over Bord og druknede, - har været saa slemme til at gnave i dem, at de nu er værdiløse.

     Saa er der det, at vi ikke engang kan blive af med Rotterne her i Avstralien, hvor der er Lov for, at Skibene skal have store, cirkelformede Zinkplader paa Fortøjningstrosserne, og Landgangen skal være hejset op langs Skibssiden, saa den ikke berører Kajen, alt sammen fordi de smaa, væmmelige Dyr er slemme Smittebærere af Pest. Efter Sigende forlader de jo en Skude, nar der er Udsigt til at den skal forlise. Hvis det er sandt, har vi jo gode Udsigter, naar vi forlader Avstralien, for vi maa jo tage Rotterne med os.

     Jeg skriver i Dag til en tidligere Skibskammerat fra »Peru«. En Tysker, som er Brandmand i Port Adelaide ikke langt herfra.

     Ligeledes skal jeg skrive til Kristian Herbst, Forpagter Brogaard har jeg ogsaa lovet at skrive til. Jeg sendte for Resten Kort baade til Herbst, Brogaard, Smed Petersen, og Smeden i Tessebølle og P. Pedersens Niels i Søllerup, da vi laa i Huelva, men hvorvidt de har faaet dem, er en anden Sag. Fik I dem, jeg sendte til Jer? De sidste blev sendt i Land med Lodsen. Jeg haaber, han sørgede for at de blev rigtig frankerede; desværre er der jo saa mange Frimærke- og Kortsamlere paa Vejen, saa man er aldrig helt sikker paa, om den Slags Korrespondance naar frem til Bestemmelsesstedet eller ej. Noget særligt Brev til Antons behøver jeg jo ikke at skrive: han er jo saa nær ved, at han og Marenstines kan læse dette hos Jer. Hils flittigt fra mig.

     Jeg skal sige, Niels Nielsen godtede sig, da Bech blev slagen paa Valen og maatte foretage Tilbagetoget til Almindeligheden! Hils N.N. og Marie Jørgens. Hils ogsaa Broder Ole hos N. L. Hvornaar skal han paa Session igen? Eller er han bleven infamt kasseret? Inden vi sejler, hvad ikke bliver før om et Par Maaneder (saa jeg kan godt naa at faa Brev, hvis I skriver straks), skal jeg sende et Afdrag paa min Gæld til Karl. Det er vel bedst at sende det hjem til Jer, for ellers skal Karl jo have Ulejlighed med at veksle det i tysk Mønt. Jeg har jo nu nogle Penge til Gode, og flere faar jeg jo til Gode, inden vi sejler. Efter norsk Lov kan man faa Halvdelen udbetalt. Om jeg bare havde vidst eller tænkt paa det, kunne jeg ved Mønstringen have faaet det ordnet saaledes, at Karl kunde have faa Trækseddel, som det hedder, hvorved han kunne have trukket en vis Sum hver Maaned, oversendt fra Rederiet. Nogle af Folkenes Slægtningen har Trækseddel paa næsten hele Hyren lige undtagen nogle faa Kroner til Folk selv.

     Nu min bedste Hilsen til Bebbe og Drengene. Hils alle gode Venner og Kendinge. Postens Maren Stine maa I hilse og sige Tak for »Gossen min«.

Jeg forbliver eders hengivne ?

Herman

Karls Adresse har jeg ikke faaet udover, at den er Tandslet (slet Tand – Tandpine); men kanske skriver han. Ellers kan I jo lade mig Adressen vide

H

[ Forrige brev | Oversigt  | Næste brev ]